Pungmejse er en sjælden trækgæst på Fanø.

Pungmejsen er en lille, spinkel fugl med det karakteristiske spidse kegleformede næb, og for hannens vedkommende sort maske. Den har gråt ansigt og nakke og rødbrune pletter på brystet, samt mørke tegninger på vingen. Undersiden i øvrigt er rosafarvet. Hunnen har en noget mindre maske og er mere ensfarvet gråbrun på oversiden. Hos de juvenile fugle er ansigtet sandfarvet uden maske, og oversiden er gråbrun. Undersiden er hvidlig.
Trækkaldet er et meget lavmælt, spædt, rørspurveagtigt kald “tsiiy tsiiy”.

Ses på trækket langs kysterne, især ved Sønderho Strand og på Sydspidsen.

Er set i august, september og oktober.

Pungmejsens reden er et kapitel for sig selv, da arten bygger landets smukkeste og mest artskarakteristiske rede. Den væves møjsommeligt af frøuld fra pil og dunhammer og sammensættes af hår og plantefibre. Reden starter fra en gren og kommer så til at hænge ned som en smuk pæreformet rede. Hannen laver ofte flere at vælge imellem og når hunnen har udvalgt sin rede afsluttes bygningsværket med foring og indgangstunnel.
Reden hænger typisk i et ofte enkeltstående piletræ, som gerne er i nærheden af vand, hvis ikke direkte over. I april-maj måned lægges de 6-7 æg. Det er oftest hunnen, som står for opfostringen af ungerne, idet hannen, hvis ikke hunnen smuttede først, er smuttet, for at finde sig en anden mage og sætte endnu et hold unger på vingerne.
Efter ynglesæsonen, samles ungfuglene ofte i “ungfugleflokke” og det er ikke ualmindeligt at se større flokke på denne årstid.
Lever ofte ved søer, å-systemer og moser, hvor der er rørskov og pilekrat.
Hovedudbredelsen herhjemme er i Østjylland, hvor flere reder ses i forbindelse med Gudenå systemet, hvor selv fritstående piletræer i vandkanten benyttes.