Stor Flagspætte er en fåtallig yngle- og trækfugl på Fanø.

Kendetegn

Den almindeligste spætte i Danmark. Broget i sort, hvidt og rødt. Ryggen er sort med to store, aflange, hvide skulderpletter undersiden hvid med rød undergump, og hovedet med hvid kind omgivet af sort isse og sort skægstribe, der forgrener sig til øverst på nakken og ned på halssiden.
Hannen har rød nakkeplet, hunnen sort nakke. Begge køn har blodrød undergump og ensartet lyse flanker.
Ungfuglen har helt rød isse omgivet af sort indtil november, hvorefter den ser ud som adult. Kan have enkelte mørke flankestriber.
I flugt ses smalle, hvide bånd på svingfjerene og hvide sider på halen. Flyver som alle spætter i korte, opadgående buer.
Stemmen er et karakteristisk kort, skarpt og eksplosivt ”kyk” eller ”kvik”, der kan gentages hurtigt. Desuden en mere snerrende stemme, og i forårstiden en skrigende lyd. Arten trommer hyppigt hvirvlen er meget hurtig og varer under ét sekund – hastigheden er typisk 20 slag/sek. Kan tromme på andet resonansgivende materiale end træ, f.eks. telefonpæle, metalskorstene osv. Trommeaktiviteten er størst i marts/april.

Findested på Fanø

Ses i områder med træer, gerne ældre træer med tykke stammer.

Hvornår på Fanø

Kan ses året rundt. Optræder som invasionsart enkelte år og kommer i så fald i større tal allerede i juli måned.

Naturhistorie

Yngler første gang i en alder af et år. Den lever i par, der dannes for en enkelt sæson. Både han og hun arbejder på at udhakke redehullet. Det placeres gerne i 3-5 meters højde. Fuglen er i stand til at hakke et hul ud i friskt træ, men foretrækker syge eller døde træer, der er nemmere at arbejde i. Indgangshullet er oftest rundt med en diameter på 5-6 cm. Redehullets dybde varierer mellem 32 og 41 cm. Den indre diameter er 11-12 cm.
De 4-7 æg lægges fra først i maj og udruges af begge køn på 10-13 dage. Ungerne fodres med insekter og deres larver, som bringes hjem i næbbet. Sommerfuglelarver udgør en væsentlig del af føden. Ungerne er flyvefærdige 20-24 dage gamle og forlader typisk reden sidst i juni.
Den længstlevende af de danskmærkede individer af Stor Flagspætte blev 10 år og 6 måneder.
Arten er den af vore spætter, som har det bredeste biotopvalg. Den yngler i næsten alle typer af skov, men foretrækker ældre, lyse blandingsskove, men findes også i rene nåle- og løvskove med en god forekomst af gamle og døde træer, samt i haver og parker.
I vinterhalvåret går arten fra animalsk føde over til at æde koglefrø. Mange individer må derfor skifte tilholdssted til områder, hvor der er nåletræer i nærheden. En hel del tager også ind til villakvarterer, haver o.l. for at besøge foderpladser.
Søger ellers føde på træstammer og grene, sjældnere på jorden. ”Spætteværksteder” er almindelige – arten plukker koglerne og bringer den hertil – typisk en grenkløft – hvorefter koglen anbringes, så fuglen bliver i stand til at pille frøene ud.

Kulturhistorie

Forårets første herold, det er flagspætten, der så tidligt som i januar kan finde på, hvis vejret lover for meget, at slå på tromme på ledningspælens blikhat. Vinteren bringer den til tavshed igen, men på hver eneste mild dag hører vi den utrættelige trommeslager…Den slå foråret ind, håndfast, eller rettere: hovedfast”, som den er af naturen. Ingen skabning synes i højere grad end den at være uimodtagelig for hjernerystelse” (Ole Vinding).

Kordinater