Bogfinken er meget almindelig på Fanø og den yngler både i byerne og i plantagerne. Den kendes let på sin sang i det tidlige forår, hvor den gentager remsen “De-de-de-ka-je-si-li-så-tit-de-ska-vær”. Den er frøæder og kommer gerne til foderbrættet om vinteren.
Kendetegn
Bogfinken er en karakteristisk middelstor finkefugl med forholdsvis kraftigt trekantet næb. Hannen kendes på blygrå pande, isse og nakke, mens bryst, kinder og ryg er rødbrune. Hunnen er jævnt hen noget kedeligere i farven, med olivenbrun overside og lysere gråbrun underside. Begge køn har tydelige hvide vingebånd og hvide yderhalefjer som ses tydeligt, når fuglene letter.
Findested på Fanø
Bogfinken kan ses overalt på Fanø, men foretrækker dog områder med bevoksning i varierende grad.
Hvornår på Fanø
Bogfinken er standfugl i den sydlige del af dens udbredelsesområde mens de nordlige bestande er trækfugle og kan forekomme i store tal på Fanø under efterårstrækket, især i oktober.
Naturhistorie
Bogfinken synger forskelligt fra egn til egn. Den synger med andre ord med dialekt. Endvidere er den ikke født med en færdig udviklet sang, men den udvikler sin sang ved at lytte til andre bogfinkehanner indtil den er 13 måneder gammel.
Kulturhistorie
Ordet “bogfinke” brugtes tidligere som øgenavn til den som ikke gør, hvad vedkommende er blevet sat til. Vendingen “han er ingen bogfinke” brugtes endvidere som betegnelsen for en dygtig, kraftig og velsitueret mand. Fra gammel tid siger man, at hvis bogfinkerne samles ved huse og gårde strenges vinteren med sne og frost.