Bysvale er en almindelig ynglefugl og en meget almindelig trækgæst på Fanø.
Bysvaler samler klæg til at bygge rede med. Foto Søren Vinding
Bysvaler samler klæg til at bygge rede med. Foto Søren Vinding
Bysvaler bygger rede. Foto Søren Vinding.
Bysvaler bygger rede. Foto Søren Vinding.
Bysvale. Foto Søren Vinding
Bysvale. Foto Søren Vinding
Kendetegn
Bysvalen er en anelse mindre end landsvale, men virker mere robust og kompakt. Den har blåsort hoved og ryg og tydelig hvid overgump. Vinger og hale er sorte. Undersiden er hvid. Fjerklædte ben og fødder. Kun svagt kløftet hale. Flugtkaldet er et karakteristisk kort, tørt “prrit”.
Findested på Fanø
Yngler i Nordby. På trækket kan den ses overalt.
Hvornår på Fanø
Ankommer i april og de sidste fugle forlader landet i oktober.
Naturhistorie
Bysvaler er kolonirugere og rederne kan på det nærmeste sidde oveni hinanden. I modsætning til landsvaler har bysvalerne kun et lille hul ind til reden. Rederne placeres på eller nær bygninger. Lever naturligt i bjerge og klipper, men har tilpasset sig mennesker og bygninger og reder findes i Danmark næsten udelukkende på bygninger.
Bysvaler får to kuld om året.
Samles i store flokke inden efterårstrækket.
Kulturhistorie
Reden placering har giver anledning til en del gamle navne for bysvalerne, bl.a. tagskægsvale, skorstensvale, røgsvale, købstadsvale og mursvale.
Bysvalen var førhen mere almindelig end den er nu. I en gammel skildring af København fra omkring 1850 lyder det: “Den byggede overalt i fri luft, under gesimser, i portbygninger, over vinduer og gadedøre, og jeg tror, der var flere huse i København med end uden svalereder. Frederiksberg Slot var så at sige én stor svalekoloni. Det var overalt besat med reder – og jeg så i tusindvis. Det så ud som om den store, hvide bygning var bombarderet med lerklumper, og betragtede man en sommerdag slottet i nogen afstand var det indhyllet i en sky af fugle”.