Landsvalen er en almindelig yngle- og meget almindelig trækfugl på Fanø.
Kendetegn
Landsvalen kendes let på sin lange kløftede hale. Hannens ydre halefjer er over 5 cm længere end de korte midterste halefjer, mens hunnens er noget kortere. Oversiden er mørk med blå glans, rødbrun pande og strube og den har et blåsort bånd tværs over brystet. Bugen er hvidlig med rødt skær. Overgumpen og halen er helt mørke, dog med hvide pletter på halefjerene.
Findested på Fanø
Er knyttet til åbent kulturlandskab, hvor den anbringer sin rede i stalde, udhuse og lofter.
Hvornår på Fanø
De tidligste forårsgæster kan ses i de sidste dage af marts, men ankommer normalt først i større tal fra midten af april. Trækker bort i september/oktober og store mængder svaler passerer Fanø på deres vej sydpå.
Naturhistorie
I træktiden overnatter landsvalerne i store flokke i rørskove, ofte sammen med andre svalearter. Landsvalen er en fantastisk redebygger – ofte er et enkelt søm på en væg nok til, at den kan bygge sin rede på den lodrette væg. Et svalepar med unger fanger forbløffende mange insekter, helt op til 100.000 fanger de i løbet af deres ophold i Danmark.
Svalen har mange forskellige advarselkald. Et af dem er møntet på rovfugle og man kan hurtigt lære sig kaldet og nemt finde en rovfugl i nærheden, når man hører landsvalens advarselkald.
Kulturhistorie
Man siger, at “én svale gør ingen sommer”. Det passer for så vidt godt med, at svalerne ankommer enkeltvis om foråret og det hænder, at de tidligste ankommer før vinteren er helt forbi.
“Et sødt barn af ædel slægt, med stilfuld dragt og yndefulde manerer, på én gang kæk og tillidsfuld, et opvakt barn, en lykkebringer, hvis glade kvidder varsler vårens komme og gør sommeren festlig, hvis muntre færd er udtrykket for et livssyn, som ingen modgang kan kue og som altid sætter sine beundrere i godt humør” (Th. Alving).