Knopsvanen er en fåtallig ynglefugl og en sjælden trækgæst og vintergæst på Fanø.
Knopsvane. Foto Søren Vinding.
Knopsvanens ællinger – de såkaldte grimme. Foto Søren Vinding.
Foto taget på Langeland.
Ung knopsvane på Søren Jessens Sand. Foto Mogens Munk Nielsen.
Denne svaneunge er ældre end på forgående billede, men stadig grå (grimme ælling i H.C.Andersensk forstand).
Knopsvanen på vej til nyt vandhul i skifterne. Foto Søren Vinding.
Knopsvane i en klitsø på Fanø. Foto Søren Vinding.
Det er ikke ret tit, vi ser knopsvaner i Fanøs søer.
Knopsvane i en klitsø på Fanø. Foto Søren Vinding.
Det er ikke ret tit, vi ser knopsvaner i Fanøs søer.
Knopsvane i Sønderho Strandssø på Fanø. Foto Søren Vinding.
Svanen har en Vandaks i munden.
Knopsvanen. Foto Søren Vinding.
Foto taget på Langeland
Knopsvane under indflyvning. Foto Søren Vinding.
Knopsvanen må som andre fugle passe sine fjer. Foto Søren Vinding.
Knopsvane bruger sin lange hals, for at nå ned til vandplanterne. Foto Søren Vinding.
Kendetegn
Knopsvanen er umiskendelig. De gamle fugle har helt hvid fjerdragt. Næbbet er tydeligt rødt og med en sort knop nær panden ved næbbasis. Når den svømmer har den halsen bøjet i S-form. Halen holdes løftet fra vandoverfladen og er relativ lang og spids. Ungfuglene er gråbrune i fjerdragten. Når knopsvanen flyver giver vingeslagene en artskarakteristisk syngende lyd, der kan høres på lang afstand.
Findested på Fanø
Ses langs kysterne. Yngler i Gåsehullerne.
Hvornår på Fanø
Kan ses året rundt, men ses mest fra Marts – Oktober.
Naturhistorie
Knopsvanen er Danmarks nationalfugl. Vægten kan være op til 16 kg og dermed er knopsvanen Danmarks tungeste fugl.
Kulturhistorie
Siden H.C. Andersen skrev sit eventyr om den grimme ælling, har ethvert barn vidst, at en svaneunge er en skuffelse. Den langhalsede hvide svane med den stolte holdning får nogle gråsorte, skrutryggede unger, og selv om de får deres forældres holdning i løbet af nogle måneder, går der over et år, før de får deres smukke hvide fjerdragt.