Sangsvanen er en fåtallig træk- og vintergæst på Fanø.

Sangsvane ligner Knopsvanen og har som denne en helt hvid fjerdragt. Sangsvanens næb er dog gult og sort, hvor næbbets gule områder går ned forbi næseboret og fylder mindst halvdelen af næbbet. Den har ikke nogen knop på næbbet og profilen er mere trekantet end knopsvanens. Halsen holdes lige i modsæt modsætning til knopsvanens S-form. I modsætning til Knopsvanen fremkalder vingerne hos Sangsvaner ingen lyd i flugten. Når Sangsvanen ligger på vandet flugter halen mere med vandfladen end hos Knopsvane, hvor halen stritter mere opad. Sangsvanens kald er højt og trompeterende og meget karakteristisk. Ungfuglene er bleggrå med rosa næb, hvor kun den yderste spids er sort.

Ses på trækket og om vinteren langs kysterne.

De første ses som regel i Oktober og de sidste i løbet af April.

Sangsvaner er planteædere og spiser både vand- og landplanter. Sangsvanen er en art man primært ser på fastlandet om vinteren, hvor de fouragerer i store flokke på marker med vinterafgrøder og overnatter i søer eller ved lavvandede kyster. Den er en meget sjælden ynglefugl i Danmark.