Dværgternen er en almindelig sommer- og trækgæst på Fanø. De yngler på Fanø i de rævebeskyttede områder mod nord og syd.
Dværgterne rede. Foto Joseph Stephan.
Dværgterne kyllinger. Foto Joseph Stephan.
Dværgterne kyllinger. Foto Joseph Stephan.
Kyllingerne er nu kommet ud af reden.
Bemærk de grønne ringmærker.
Juvenile dværgterner på Grønningen Fanø. Foto Joseph Stephan.
Dværgterne. Foto Søren Vinding.
Dværgterne. Foto Kim Fischer.
Dværgterne. Foto Kim Fischer.
Dværgterne. Foto Kim Fischer.
Dværgterne. Foto Kim Fischer.
Ung dværgterne. Foto Frank Dreves.
Kendetegn
Dværgternen er Danmarks mindste terne. Det er halvt så stort som en havterne. Den har slanke vinger og kort kløftet hale.
I sommerdragt har den hvid pande, sort kalot og gul næb med sort spids. Benene er orange-gule. De ydre vingefjer er mørke. Undersiden er hvid. Ryggen er grå.
I vinterdragt får den mindre hætte, og sort næb.
Hos unge fugle er næb mørkt, men gulligt ved basen. Ryggen er plettet, mens undersiden er hvidlig (foto 4).
Dværgternen flyver aktivt med svirrende vingeslag og mange hurtige dyk.
Findested på Fanø
Ses og yngler langs kysterne.
På Fanø er chance for at se dværgterne størst på Grønningen og ved Søren Jessens Sand.
Hvornår på Fanø
Ankommer april / maj og forlader Fanø i august / november.
Naturhistorie
Dværgternen foretrækker at yngle ved kysterne.
Føden består primært af småfisk og krebsdyr, som den fanger ved præcise styrtdyk fra luften.
Selvom fuglen er lille, kan den blive bemærkelsesværdigt gammel. Danske forskere har blandt andet registreret en dværgterne på Nordfanø, der blev hele 25 år gammel.
Dværgternen tilbringer vinteren ved de vestafrikanske flodmundinger.
Kulturhistorie
Badegæster og løse hunde på strandene i juni og juli kan skræmme fuglene væk, så æg eller unger dør.
Sommerhøjvander og stormfloder skyller jævnligt æg og ubehjælpsomme unger væk fra strandene.
Dværgternen er beskyttet af EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv (NATURA 2000).