Havternen er en almindelig sommer- og trækgæst på Fanø. Enkelte par yngler på Grønningen.
Havterne på Grønningen. Foto Søren Vinding
Havterne. Foto Søren Vinding.
Havterne på Island. Foto Søren Vinding
Havterne. Foto Søren Vinding
Kendetegn
Havternen ligner fjordternen meget. Den er dog mere elegant bygget med smallere vinger og længere hale, som rager lidt forbi vingespidserne på stående fugle. Benene er meget korte. Næbbet er forholdsvis lille, kort og helt koralrødt, normalt uden sort spids. I sommerdragt har den sort kalot, grå overside, og grålig underside ofte med tydelig hvid kind. I flugt kendes den på ensfarvede vingeoversider og en smal, skarpt afsat sort bagkant på håndens underside. Svingfjerene er gennemskinnelige. I vinterdragt får den hvid pande og sort næb. Juvenile har kort hale, og har mere grå ryg end fjordterne, mørkere næb, og kun smal, noget utydelig mørk forkant på armen, hvide armsvingfjer og kun smal sort bagkant på hånden.
Findested på Fanø
Ses langs kysterne. Følger ofte Fanøfærgen for at fiske småfisk og rejser som kommer op med skuevandet.
Hvornår på Fanø
Ankommer normalt i maj og trækker bort i juli/august. Enkelte individer kan ses i oktober.
Naturhistorie
Havternen har tidligere ynglet lige ved indsejlingen til Esbjerg Havn. Nu er de flyttet lidt væk og yngler nu på den store parkeringsplads ved englandsfærgerne.
Kulturhistorie
I gamle dage var “terne” et skældsord for en kvinde. Man sagde: hun er “en arrig terne” eller “ond/gal som en terne”. Utvivlsomt fordi, at terner er aggressive ved ynglepladserne og angriber fredsforstyrrer med hak og høje skrig.