Rovternen er en sjælden strejfgæst på Fanø.
Rovterne i Vejlerne. Foto Søren Vinding
Rovterne i Vejlerne. Foto Søren Vinding.
Rovternen står og piller sig foran mågerne. Den er lige så stor som mågerne.
Rovterne i Vejlerne. Foto Søren Vinding
Rovterne. Foto Søren Vinding.
Foto fra Öland.
Rovterne. Foto Søren Vinding.
Foto fra Öland.
Rovterne. Foto Søren Vinding.
Foto fra Öland, Sverige
Rovterne på SørenJessens sand. Foto Kim Fischer.
Kendetegn
Vores største terne den er på størrelse med en sølvmåge. Kendes let på sit store, røde næb og korte, kløftet hale. I flugten er sort underside på den yderste del af hånden et godt kendetegn. I sommerdragt har den stor, sort kalot og noget toppet nakke. I vinterdragt bliver pande og isse fint stribet. Juvenile fugle ligner de gamle i vinterdragt, men har orange næb, mørke pletter på ryg og forvinger og et diffust mørkt endebånd på halen. Stemmen lyder næsten som en fiskehejres ræben.
Findested på Fanø
Ses langs kysterne.
Hvornår på Fanø
Ses mest fra juni til august.
Naturhistorie
Var i starten af 1900-tallet en almindelig ynglefugl i Vadehavet. Der ynglede op til 300-400 par (incl. den tyske del af Vadehavet), men de forsvandt hurtigt og sidste par ynglede på Jordsand i 1918.
Kulturhistorie
Gamle navne til rovternen var bl.a. “skrålterne”, “skrævhals” og “skræbhals” – uden tvivl afledt at dens karakteristiske stemme.