Splitternen er en almindelig træk- og sommergæst på Fanø. Er set en enkelt gang om vinteren, selvom den overvintrer ud for vestafrikas kyster.

Splitternen er på størrelse med en hættemåge. Det er en meget lys terne med lysegrå ryg og vinger i luften giver den et næsten hvidt indtryk, især i skarpt sollys. Den har lange, smalle vinger og kort hale. Den har et karakteristisk langt, sort næb med gul spids. De gamle fugle i sommerdragt har sort kalot med strittende nakkefjer. Sidst på sommeren bliver panden hvid, og i løbet af sommeren slides de yderste håndsvingfjer mørkere. I vinterdragt er hovedet hvidt med smal, sort streg bag øjet. De juvenile fugle ligner adulte i vinterdragt, men har mørkplettet ryg og overvinge, mørke halesider og kortere, mørkt næb.

Ses langs kysterne.

De første fugle ankommer normalt sidst i marts og de sidste forlader området i september.

Splitternen yngler sammen med hættemåger i store kolonier. Der er en stor koloni på Langli. Når splitternerne ankommer har hættemågerne allerede etableret sig i kolonien og splitterne kaster sig over de hættemåger der har deres rede i midten af kolonien. De er aggressive og fordriver hættemågerne fra den midterste del af kolonien, så de selv kan yngle i midten, med maksimal beskyttelse mod sølvmåger og andre ægrøvere fra de omkringboende hættemåger.