Rødrygget Tornskade er en fåtallig trækgæst på Fanø.
Kendetegn
En del større end en bogfinke og kraftigere, mere robust bygget og med længere og bredere hale. Hannen kendes på rødbrun ryg som skiller bleggråt hoved fra grå overgump og på sort banditmaske fra næbbet gennem øjet til bagkanten af kinden. Undersiden er hvid med rosa skær. Halen er karakteristisk med sort midte og endebånd og hvide sider. Hunnen er mere mat i farverne end hannen. Den har kun antydning af ansigtsmaske, har svage mørke tværstriber på den brune ryg og mørke tværvatringer og brun hale med kun smalle hvide eller lyse kanter på de yderste fjer.
Sidder ofte højt til vejrs i buske eller hegnspæle på udkig efter byttedyr, som ofte er insekter, men den kan også tage mus og småfugle, som ofte spiddes på torne eller lign.
Findested på Fanø
Heder og andre åbne områder med spredt bevoksning.
Hvornår på Fanø
Maj/juni og august/september.
Naturhistorie
Den rødryggede tornskade er afhængig af varmt og tørt vejr i yngleperioden for at kunne fange insekter nok til ungerne. Den kan klare perioder med regnvejr og kulde ved at tære på sit fadebur – insekter, mus og småfugle som er spiddet i det krat af slåen eller tjørn, hvori tornskaden yngler.
Den har tidligere været en almindelig ynglefugl på heder og overdrev, men den er gået voldsomt tilbage i de sidste årtier.
Kulturhistorie
I litteraturen er den rødryggede tornskades stemme beskrevet som “…en melodi med et par underlige lyde, der kunne minde om en tommelfingernegl, som køres ned over et spil kort, den sædvanlige utålmodige gambler-gestus” (Torben Nielsen).