Stor Tornskade er en fåtallig træk- og vintergæst på Fanø.

Kendetegn

Stor Tornskade er en hvid/lysegrå, drosselstor tornskade med forholdsvis lang hale, sort maske og korte, afrundede vinger. I flugten ses hvid vingeplet og hvide kanter på den afrundede, sorte hale. Det er ikke muligt at adskille kønnene i felten. Juvenile fugle har mindre tydelig maske og grålig underside med gråbrune tværbånd. På afstand fremstår undersiden dog smudsigt grå. Flyver i dybe buer, hvor de korte vinger er påfaldende. Kan muse som for eksempel tårnfalk, men bruger oftest en udkigspost under fouragering.

Findested på Fanø

Ses mest i åbne områder med spredt bevoksning.

Hvornår på Fanø

Kan ses fra oktober til april.

Naturhistorie

Stor tornskade tager smådyr, men også småfugle og gnavere er en vigtig del af føden. Større bytte placeres ofte på en torn før det flås. Det er den første spurvefugl, der har vist sig at bruge UV-lys til at finde sit bytte. Duftspor, der afsættes af smågnavere, reflekterer UV-lys, hvilket gør tornskaden istand til at vurdere byttetætheder i potentielle yngle- og fourageringsområder. Overvintrende fugle er territoriale.
Her i landet yngler arten i hedeområder med spredt bevoksning. I Skandinavien foretrækker arten fjeldbirkeskov. I vinterhalvåret er habitatvalget mere bredt og stor tornskade findes her på dyrkede arealer og i skovlysninger samt eng- og moseområder. Spredt bevoksning, der tjener som udkigspost, og en god bestand af smågnavere er tilsyneladende en forudsætning for stor tornskade i vinterhalvåret.