Mosehornugle er en fåtallig trækfugl på Fanø.

Kendetegn

Mosehornugle er en mellemstor, guløjet og slank ugle. Hovedet er rundt, med et karakteristisk vredt udtryk. Den har relativt brede øretoppe, men de er korte og ses sjældent. Dragten er næsten ensfarvet gulbrun og beigehvid med kraftige striber. Halen er lys med 3-4 tværbånd. Dens striber på undersiden er primært på brystet i kontrast til den lyse bug.
Den har lange runde vinger, med hvide bagkanter, koldt gule felter ved håndsvingfjerenes baser og karakteristisk sorte vingespidser. Flugten er med høje og dybe kastende vingeslag. Glider på hævede arme og flade hænder, lidt ligesom kærhøge.
Den er primært dagaktiv, jager især mest i timerne før solnedgang. Hviler på jorden eller på hegnspæle.

Findested på Fanø

Kan ses overalt i åbne områder.

Hvornår på Fanø

Ses hovedsageligt i marts til april og igen i september til oktober.

Naturhistorie

Mosehornuglens sangflugt og parringsspil er et utroligt fascinerende skue. Under sangflugten flyver hannen i cirkler over territoriet, mens den synger lystigt.
Æggene lægges i en fordybning i jorden, gerne lidt i læ af noget vegetation. Den lægger 4-8 æg (i gode gnaverår dog op til 15) i april måned. Disse ruges i 25-30 dage. Ungerne forlader reden 14 dage gamle, simpelthen fordi de skal søge skjul.
Herhjemme findes de mest stabile yngleområder i Sydvestdanmark. Antallet af ynglende mosehornugler er meget svingende fra år til år. Et par af årsagerne hertil er, at arten er stærkt afhængig af mængden af smågnavere samt det sørgelige faktum, at dens leveområder efterhånden forsvinder fra landkortet på grund af dræning, opdyrkning, sommerhus-udstykninger etc.
Føden er primært smågnavere, hvor især markmus står højt på menuen.
Har tidligere ynglet på Fanø, men er forsvundet på grund af prædation fra ræve.