Dværgrylen er en almindelig trækgæst på Fanø.

Den mindste af vores vadefugle, kun ca. 2/3 af almindelig ryle, med ret kort, sort, lige næb og sorte ben. Kendes i sommerdragt på en broget overside i sort, gulbrunt og rødbrunt samt, i varierende udstrækning, rødbrunt på hovedet og siderne af brystet. Tydelig hvid tegning på hoved og bryst giver lysere forparti end hos alle andre små vadefugle end Sandløber. I vinterdragten (juli/november – marts/april) er fuglen ensfarvet musegrå på oversiden. Undersiden er fortsat hvid, men nu med et, gerne ufuldstændigt, gråligt brystbånd. Ungfuglene kendes på en meget kontrastrig overside, hvor de mørke fjer har rustfarvede og hvide bræmmer, og hvor der på skuldrene ses et iøjnefaldende lyst V. En lysegrå nakke danner en brat overgang til en mørk tegning på issen. Flertallet har et gulbrunt brystbånd. Næb og ben er mørke.
Flyver hurtigt og kastvist. I flugten ses hvide vingebånd og mørk halemidte.

Ses langs kysterne.

Enkelte fugle ses i maj/juni, men langt de fleste ses fra juli til slutningen af oktober.

Normalt optræder Dværgryle her i landet i selskab med almindelig ryle – enkeltvis eller nogle få stykker sammen. Men den kan også ses i småflokke uden andre arter. På gode lokaliteter iagttages ind imellem forsamlinger på flere hundrede fugle. Dværgrylen er ret tillidsfuld, men letter når mere sky arter flyver op. Den fouragerer langs bredden eller ude på åbne mudderflader og virker meget energisk, når den i hurtigt tempo samler det ene fødeemne efter det andet. Skræmmes den op, flyver den bort lavt over vandet.