Hvidbrystet præstekrave er en fåtallig trækgæst og sjælden ynglefugl på Fanø.

Hvidbrystet præstekrave er en mindre præstekrave, der virker mere korthalset og langbenet end de andre arter. Ser ofte storhovedet og korthalet ud. Har et påfaldende jizz: Det ser nærmest ud som om den konstant er ved at falde forover, da benene sidder meget langt tilbage på kroppen. Virker på afstand meget bleg – sandfarvet overside yder fin kamuflage på sandstrand. Kendes på sorte ben, kan dog være gulbrune, og på sort plet på siden af brystet i stedet for de andre arters brystbånd. Ungfugle af de andre arter har dog tit brudt brystbånd.
Han har rødbrun isse med sort kant over panden, hvid øjenbrynstribe og kun smal sort stribe gennem øjet. Hun mangler issens sorte forkant og den rødbrune farve, har brun stribe gennem øjet og brunsort plet på brystsiden. Begge køn har sort næb. I vinterdragt bliver hannens sorte tegninger mørkebrune, det rødbrune bliver gråbrunt og hunnen bliver mere brunlig. Ungfugl ligner hun i vinterdragt og har kun svage pletter på brystsider og utydelig hvid øjenbrynsstribe. Flyver hurtigt og adræt – i flugt ses et hvidt vingebånd og brede hvide halesider.

Ses langs vestkysten, på nord- og sydspidsen og på Keldsand.

Ankommer i slutningen af marts og trækker væk i august/september.

Hvidbrystet præstekrave yngler ved flade sandstrande med sandrevler og mudderflader. Den kan lejlighedsvis yngle på sandede strandenge med lav vegetation, undertiden ved stenede områder og arealer under opfyldning. Resten af året ses den ved åbne strande, laguner og saltsumpe.
Arten er i dag en sjælden og sårbar ynglefugl i Danmark. Antallet af ynglepar daler for hvert år senest, i 2008, forsvandt arten som ynglefugl i Tøndermarsken. I 2008 blev der som helhed optalt 68 ynglepar i Danmark, heraf de 60 par på Rømø, som således er langt det vigtigste yngleområde for arten.
Tilbagegangen skyldes hovedsagelig den øgede menneskelige forstyrrelse på standene. I 1950erne var der ynglelokaliteter spredt over det meste af landet, blandt andet i Køge bugt og ved Harboøre Tange, men bestanden gik kraftigt tilbage i 1960erne og 1970erne, og yngleområdet blev indskrænket til Vadehavet. I 1990 blev der opsat indhegninger på Rømø og Fanø for at sikre artens ynglepladser, og dette har formentlig reddet arten som dansk ynglefugl.