Islandsk ryle er en almindelig træk-, sommer- og vintergæst på Fanø.
Kendetegn
Islandsk Ryle er Nordens største ryle, på størrelse med rødben, og størrelsen er et godt kendetegn i blandede ryleflokke. Den er en robust ryle med kort, lige næb og grågrønne ben. I sommerdragt er undersiden rustrød og ryggen broget. I vinterdragt ret ensartet grå med hvid bug og undergump, dog ses fine pilespidser på flanker/undergump, og hvidlig øjenbrynsstribe.
Ungfugle ligner adult i vinterdragt, men har fint skællet ryg og gulbrunt anstrøg på brystsider og flanker.
I flugten er den kompakt, men langvinget med smalt, hvidt vingebånd og hvidgrå overgump. Halen er lidt mørkere.
Findested på Fanø
Ses langs kysterne, både øst- og vestkysten.
Hvornår på Fanø
Kan ses året rundt, men er dog klart mest almindelig fra juli til oktober.
Naturhistorie
Optræder i mindre flokke, ofte blandt almindelig ryle, men i Vadehavet ses de i enorme flokke, i den danske del er registreret 30.000-50.000. Af samme grund er Vadehavet af international betydning som rasteområde for arten.
Islandsk Ryle lever i Danmark hovedsagelig af smådyr i tidevandszonen, mest snegle og muslinger.
Til trods for navnet er Islandsk Ryle en rent arktisk ynglefugl, og forskellige bestande er alle langdistancetrækkere med vidt adskilte vinterkvarterer. Ynglestederne er de højarktiske dele af Grønland, Sibirien og Canada.
Kulturhistorie
De islandske ryler løber i strandkanten og følger bølgernes bevægelser ud og ind. Det har givet dem det latinske efternavn “canutus” – efter den danske konge Knud den Store, der forsøgte at besværge bølgerne til at adlyde hans ordrer.