Klyden er en fåtallig ynglefugl og en almindelig trækfugl på Fanø.
Klyde på engen øst for Nordby. Foto Søren Vinding
Selvom klyden er en kolonifugl, så kan der opstå konflikter. Foto Søren Vinding.
Klyde på engen øst for Nordby. Foto Søren Vinding
Klyde på engen øst for Nordby. Foto Søren Vinding
Klyder i parring. Foto Søren Vinding.
Klyden kan også finde føde på dybere vand. Foto Søren Vinding.
Klyden kan spille syg, når den vil lokke rovdyr og mennesker væk fra dens kyllinger. Foto Søren Vinding.
Klyde ved Sønderho strandsø. Foto Søren Vinding.
To halvstore unge klyder ved vaden mod Grønningen. Foto Søren Vinding.
En flok klyder samlet på Grønningen. Foto Søren Vinding.
Klyde ovr Grønningen på Fanø. Foto Søren Vinding.
Klyden kan spille syg, når den vil lokke rovdyr og mennesker væk fra dens kyllinger. Foto Søren Vinding.
Ung klyde kylling. Foto Søren Vinding
2021 var et godt yngleår for klyderne på Fanø.
Kendetegn
Klyden er en stor vadefugl med lange blågrå ben og artsspecifik langt, tyndt, sort opadbøjet næb. Den har smukke sorthvide tegninger, med sort kalot og nakke, to sorte bånd fra vingeknoen, det ene op over ryggen, det andet ned og henover vingen, samt sorte vingespidser. Resten af fjerdragten er hvid.
Findested på Fanø
Er knyttet til kysterne omkring Fanø, især østkysten med det lave vand. Yngler i kolonier, bl.a. på Keldsand.
Hvornår på Fanø
De første fugle ankommer normalt i marts og de sidste trækker væk i september/oktober.
Naturhistorie
Klyden fouragerer på lavt vand, hvor den bevæger sig langsomt fremad, mens den på en meget karakteristisk facon bevæger det opadbøjede næb fra side til side. Herved skummer den vandoverfladen for smådyr.
Kulturhistorie
Klyden har fået øgenavnet “Skomageren” eller “Skomagerfugl” pga. sit lange, tynde, opadbøjet næb som minder om en skomagernål.
“To lange ben under en fornem krop med et finttegnet hoved og et hovent opstoppernæb – der er Tippernes harlekin” (Thorvald Kjær og Ib Paulsen).