Odinshane er en sjælden trækfugl på Fanø.

Odinshane er en svømmesneppe og kendes i høj grad på sin adfærd – den ses næsten altid svømmende højt på vandet, som en prop og med nikkende hovedbevægelser. Fødesøgningen foregår i vandoverfladen, idet den bl.a. har en karakteristisk runddans, hvor den drejer om sin egen akse for at hvirvle smådyr frem.
Den er en spinkel, elegant rylestor vadefugl med et lille hoved, en tynd hals og et tyndt, lige næb. I sommerdragten er fuglens bedste kendetegn en rustrød farve på siden af halsen og den øverste del af brystet i kontrast til en hvid strube og mørkegråt på hoved, hals og bryst. Hunnen er kraftigere farvet end hannen, tydeligst i det rustrøde parti – noget der er meget usædvanligt i fugleverdenen.
I vinterdragten (august- april/maj) er odinshanen meget lys og kan bl.a. bestemmes på en markant mørk streg bag øjet og en mørk plet på issen. I forhold til thorshane har odinshane et hvidligt V på ryggen og skulderkanterne, hvor thorshanes overside er næsten ensartet lyst blågrå.
Ungfuglene ligner de gamle i vinterdragt, men kendes let på en meget mørkere overside.
Flugten er hurtig og virker usikker eller vaklende. Hvide vingebånd er tydelige, når den flyver.
Under trækket høres ofte et kvidrende “prek” eller “kirk” eller mere skrattende lyde.

Ses langs kysterne.

Er sjælden på Fanø om foråret, men kan optræde fra slutningen af april til juni, og om efteråret fra slutningen af juli til slutningen af september.

Fuglen kan virke noget nervøs i sin adfærd med pludselige opflyvninger og korte flyveture lavt over vandet, med mange ændringer af retning og bratte landinger. I reglen er den dog meget tillidsfuld og kan ses på kort afstand.
Yngler første gang et år gammel. Lever mest parvis, men hvis der er overskud af hanner i området, lægger hunnen gerne et nyt kuld med en anden han. Yngler enkeltvis eller i løs koloni. De 4 æg, der i Skandinavien fortrinsvis lægges i juni, udruges af hannen på 17-21 dage. Ungerne er flyvefærdige 20 dage gamle, men bliver overladt til sig selv allerede efter en uge.
Som hos en anden svømmesneppe, thorshanen, er det også sådan hos odinshanen, at hunnen har den kraftigst farvede fjerdragt. Det er et udslag af, at arbejdsfordelingen blandt kønnene er den omvendte af det normale. Det er hos svømmesnepperne hannen, der ruger og passer ungerne, mens hunnen drager bort, så snart den har lagt æggene.
Lever i yngletiden især af dansemyg, som den tager, mens den svømmer, vader på lavt vand eller samler på bredden.
Yngler ved pilebevoksede, fugtige moser, vandhuller og deltaer på tundra og fjeld ned til birkeregionen. Yngler længere inde i landet og højere til vejrs end Thorshane.
Nærmeste ynglepladser er i de skandinaviske fjelde, samt i Skotland, på Færøerne og Island. Men ellers er arten vidt udbredt i hele den lavarktiske zone i Nordrusland, Sibirien, Alaska, Canada og Grønland.