Pomeransfugl er en fåtallig trækgæst på Fanø.

Kendetegn

Pomeransfugl er lidt mindre og mere buttet end hjejle, som den ligner i form. I sommerdragt kendes den på meget kraftigt udviklede, hvide øjenbrynstriber, som mødes i nakken, på hvid strube og på smalt sort og hvidt brystbånd som skiller gråt øvre bryst fra orangebrunt nedre bryst og flanke, som går over i sort bugskjold. Oversiden er gråbrun, undergumpen hvid og benene grøngule. Hunnen er klarere farvet end hannen.
I vinterdragt forsvinder de klare farver, den bliver gulbrunlig med bleg gulbrun øjenbrynsstribe, med et mere diffust, hvidt brystbånd, lys bug og tydelige lyse kanter på rygfjerene. Ungfuglene ligner adult i vinterdragt, men har mere distinkte gulagtige pletter langs rygfjerene.
I flugt er fuglen langhalet og har relativt korte, spidse vinger. Desuden ses næsten ensfarvede mørke vingeoversider og hale med lidt mørkere endebånd og hvid bagkant. I flugten høres et kønt “vy” som ligner Hjejles, samt et ryleagtigt “pjyrr”. I parringstiden høres et “vit-i-vit”, et “plyt-plyt” m.fl.

Findested på Fanø

Ses langs kysterne og på nord- og sydspidsen.

Hvornår på Fanø

Forårstrækket sker i maj og efterårstrækket i august/september.

Naturhistorie

Hannen har de bedste kamuflagefarver, da den tager sig af udrugningen af æggene samt plejen af ungerne.
Arten yngler normalt første gang 2 år gammel. Lever i sæsonægteskab, men polyandri (dvs. en hun lægger æg til flere hanner) forekommer tit.

Kulturhistorie

I enevældskongernes tid blev der leveret mange pomeransfugle til hofhusholdningen I Sydvestjylland foregik jagten på dem som regel d. 8. maj. Kødet er fedt og lækkert: “en ægte smarodser [ædedolk] ville nok vælge sig den død at foræde sig i pomeransfugle”. Pomeransfuglen er dog fredet i dag.