Rødben er en almindelig ynglefugl og træk- og vintergæst på Fanø.

Rødben er en af de mest almindelige ynglende vadefuglearter i Danmark, især ved kysterne, hvor den træffes på strandenge og omkring strandsøer. Kendes i alle dragter på orangerøde ben, som hos ungfuglene er orangegule, og på bred hvid vingebagkant. I sommerdragt er den rødbrun til grå på oversiden med brunsorte streger og tværstriber, har tætte mørke striber på hals, bryst og flanker, er hvid på bugen og har gråbrunt hoved med hvid øjenring og kort, utydelig øjenbrynstribe. Næbbet har tydelig rød basis. I vinterdragt bliver den jævnt grå på oversiden, hvid på undersiden, og får tydeligere øjenbrynstribe. Ungfugle ligner fugle i sommerdragt, men har smalle, gulbrune fjerkanter på ryg og bryst, mere ensfarvet, lys bug, blegere ben og mindre rødt på næbbet. I flugt ses bred, hvid vingebagkant, hvid overgump, som strækker sig i en spids op på ryggen og tværstribet hvid hale. Mere kompakt end andre klirer, højst tåspidserne rager ud bag halen. På ynglepladsen urolig og konstant kaldende. Ses i bueformet territorieflugt med hængende, dirrende vinger ivrigt syngende. Rejser vingerne et par sekunder ved landing som for at vise de hvide undervinger. I flugt høres et to- eller tredelt fløjt tjy-hy eller tjy-hyhy med tryk på første stavelse. Sangen er et hurtigt gentaget kly.

Ses overalt på øen langs kysterne.

Kan ses året rundt, men er mest almindelig om efteråret fra juli til oktober.

På ynglepladsen urolig og konstant kaldende. Ses i bueformet territorieflugt med hængende, dirrende vinger ivrigt syngende. Siden 1930erne er større antal Islandsk Rødben (Tringa totanus robusta), som udgør en speciel race, begyndt at overvintre her i landet. De er lidt større end vore egne rødben, og de er tydeligt mørkere i fjerdragten. De opholder sig også nogle andre steder end de rødben, vi ellers ser her i landet. Hvor rødben normalt foretrækker mudrede vige og andre vådområder med blød bund, ses de islandske fugle mest på sandede og stenede eksponerede kyster. Dette hænger bl.a. sammen med, at saltvand og bølgeslag holder kysten mere eller mindre isfri sådanne steder, og at der derfor er føde at hente i form af tanglopper, orme og andre smådyr. De islandske rødben ankommer fra sidst i juli og trækker bort igen sidst i april.