Skovsneppe en en almindelig træk- og sjælden vintergæst på Fanø.
Skovsneppe. Foto Viktor Mølsted.
Denne fugl klarede ikke vinterkulden i slutningen af januar og begyndelsen af februar 2012.
Snepperne skal finde deres føde i jorden. Det kan de ikke når jorden er frossen.
Skovsneppe. Foto Viktor Mølsted.
Denne fugl klarede ikke vinterkulden i slutningen af januar og begyndelsen af februar 2012.
Snepperne skal finde deres føde i jorden. Det kan de ikke når jorden er frossen.
Skovsneppe. Foto Viktor Mølsted.
Denne fugl klarede ikke vinterkulden i slutningen af januar og begyndelsen af februar 2012.
Snepperne skal finde deres føde i jorden. Derfor søger de til grøfterne, hvor jorden kan være blød.
Skovsneppe i en kold vintertid. Foto Kim Fischer.
Bemærk trærstriberne over nakken.
Kendetegn
En duestor vadefugl med særegen, rustbrun og vatret dragt og langt, tykt bekkasinnæb. Mangler helt gullige længdestriber på oversiden, som er dækket af et fint mønster af sorte og gullige pletter og linier og med tre brede, sorte tværbånd på nakke og isse. Vingerne er afrundede, benene forholdsvis korte. Undersiden er gråhvid til gulbrun med mørk tværvatring. Ungfuglen ligner meget de adulte, men har mørkplettet og ikke ensfarvet pande som den gamle fugl.
Skræmmes undertiden op fra skovbunden og forsvinder da typisk i tung, men hurtig flugt med nedadrettet næb.
Findested på Fanø
Kan ses overalt i åbne områder med spredt bevoksning. Om vinteren ofte i nærheden af vandløb.
Hvornår på Fanø
Ses normalt fra oktober og i milde vintre kan enkelte individer blive vinteren over og ses frem til april.
Naturhistorie
Øjnene er store og sidder så langt tilbage på siderne af hovedet, at fuglen næsten kan se horisonten rundt. Det betyder, at den kan sidde urørlig på skovbunden og trykke, idet den stoler på sin kamuflage, alt imens den har fuldt overblik til alle sider.
For at finde en mage flyver hannen i stille forårsaftener i karakteristisk territorieflugt over skoven: i hurtig flugt med langsomme vingeslag i ret stor højde flyver den konstante ruter, mens den udstøder et dæmpet ”orr-orr” efterfulgt af et skarpt ”pisit”. De dybe, dæmpede toner kan blot høres ca. 100 m væk, så fuglen opdages på det kraftige ”pisit”. Når en hun giver sig til kende i en lysning, slår hannen sig ned. Der starter nu længerevarende parringsspil, hvorunder de to fugle bl.a. kredser om hinanden med halerne rejste og vidt udspilede, så de hvide fjerspidser fremstår som en lysende halvcirkel over fuglene – selv i halvmørk, bregnebevokset skovbund.
Kulturhistorie
Jægeren som nedlægger sin første sneppe, skal tage den op i næbbet, holde den op mod vinden, kysse den i gattet og derefter hænge den på jagttaskens første galge det bringer jagtlykke.
Danmarksrekorden i skudte snepper indehaves af en jæger fra Sønderho på Fanø.