Sortklire er en relativ almindelig trækgæst på Fanø.

Sortklire er en stor klire, lidt større end rødben med længere og tyndere næb, hvis yderspids er let nedadbuet. Benene er også længere end rødbenens. I sommerdragt er den meget karakteristisk sodsort med fine, hvide prikker på ryg og vinger, med mørkt røde ben og rødt på basis af undernæbbet. I flugt viser den hvid overgump som strækker sig i en spids op på ryggen og hvid hale med mørke tværbånd. I vinterdragt bliver den lyst grålig med hvid underside, beholder rygtegningen og det røde på ben og næb. Ungfuglen er som adult i vinterdragt med diffus, mørk vatring på undersiden, gråbrun, fint hvidprikket overside og med orangerøde ben. I flugt kendes den fra Rødben på ensfarvede vingeoversider og på kraftigere krop. Trækker ofte benene op under kroppen i flugt, ellers rager de tydeligt ud bag halen. Flugtkaldet er et velklingende, toleddet ”tju-it”, med sidste led i lidt højere toneleje.

Ses langs kysterne, især østkysten.

Ses i april/maj og juni-september.

De 3-4 æg lægges sidst i maj/først i juni. Hunnen forlader gerne ynglepladsen, inden æggene klækkes. Rugetid, hvornår ungerne er flyvefærdige og alder ved første ynglen er ukendt. Den længstlevende Sortklire i det danske materiale fra Dansk Trækfugleatlas blev skudt 6 år og 1 måned efter, at den blev ringmærket som ungfugl i første leveår. Yngler ikke i Danmark. Yngler i det nordlige Skandinavien. Yngler derudover i et bælte gennem det nordlige Rusland og Sibirien frem til Stillehavet. Ynglepladserne ligger i åben nåleskov, især i skovbrandsfelter og gerne nær en mose. Lejlighedsvis træffes den i birkezonen, i sjældne tilfælde også i pileregionen. Den typiske yngleplads er et større, tuet mosedrag med enkelte, spredte små fyrretræer og et mindre vandhul fyldt med græstuer.