Stenvenderen er en almindelig træk- og vintergæst på Fanø.
Stenvender i sommerdragt. Foto Kim Fischer.
Stenvender på vej til at lette fra Fanøs strand. Foto Søren Vinding.
Læg mærke til vingemønstret og den stribede hale.
Stenvender i sommerdragt fra Søren Jessens Sand på Fanø. Foto Søren Vinding.
Den har “vendt” sig til en død krabbe.
Stenvender venter på bussen til Sønderho ved Lystbådehavnen i Nordby. Foto Søren Vinding.
Stenvender. Foto Søren Vinding.
Stenvendere på Fanøs strand. Foto Søren Vinding.
Stenvender. Foto Søren Vinding.
Stenvender. Foto Søren Vinding.
Stenvender. Foto Søren Vinding.
Stenvender. Foto Søren Vinding.
Stenvender. Foto Søren Vinding.
Portræt af en stenvender i sommerdragt. Foto Søren Vinding.
Kendetegn
Stenvenderen er en karakteristisk spraglet og lavstammet vadefugl som nemt kan kendes på dens fødesøgning: den vender, som navnet antyder, sten, muslingeskaller og andet opskyl på stranden for at lede efter lækkerbiskener. I sommerdragt har den sort og hvid tegning i ansigt og på bryst, orangerød og sort ryg, hvid underside og røde ben. I vinterdragt bliver farverne mere udflydende og blegere. I flugten ses et meget karakteristisk mønster på oversiden: Hvidt vingebånd, hvid stribe på tværs af vingebasis, hvid ryg adskilt fra hvid halerod af et sort bånd og med sort endebånd på halen.
Findested på Fanø
Ses næsten udelukkende på Veststranden, hvor den søger føde i opskyllet. Under højvande kan den også ses på strandengene på den nordlige, østlige og sydlige del af øen.
Hvornår på Fanø
Kan ses næsten hele året rundt, men er mest almindelig fra sensommeren, henover efteråret, vinteren og indtil maj.
Naturhistorie
Stenvenderen har sin sydlige grænse for yngleudbredelsen i Danmark. Den yngler dog ikke på Fanø. På trods af sin spraglede fjerdragt er den forholdsvis godt camoufleret, når den søger føde, men den afslører ofte sig selv med sin højrøstede stemme, når den bliver forstyrret.
Kulturhistorie
På Grønland er stenvenderen kendt under navnet “talivfak” som betyder den som flytter til siden.