Temmincksryle er en fåtallig trækfugl på Fanø.

Temmincksryle er en meget lille, lidt plump og kortbenet ryle med langstrakt kropsform halen går lidt ud bag vingespidsen. Næsten lige så lille som Dværgryle, men er mere mat i farverne, således at den virker nærmest brungrå med enkelte mere gyldne skulderfjer i yngledragten. Kendes i alle dragter fra Dværgryle på lysere, grønlige ben og hvide halesider. Næb let buet.
Ligner på mange måder en lille mudderklire, især i den klippende, kastvise flugt. Har i flugten svage, hvide vingebånd. Undervingen har hvid midte og mørke tegninger, der kan ligne mudderklirens. I sommerdragten er den hovedsageligt grålig. Oversiden har et varierende antal sorte fjer med gulbrune kanter. Hoved og bryst er fint striber i gulbrunt, hvor Dværgrylen er rødbrun. Har ofte tydelig, lys øjenring.
I vinterdragten (august/oktober-marts/april) bliver den ret ensfarvet grå, dog med tydelig hvid bug. Her er det grålige bryst et godt kendetegn.
Ungfuglen har en olivengrå farve og kendes også på vingeoversidens smalle, gulbrune fjerkanter.
Kaldet er et karakteristisk ringende ”tirr”, ofte forlænget til en mere eller mindre vedholdende trille.

På trækket ses den ofte ved søbredder og andre ferske lokaliteter.

Om foråret ses den i maj/juni og om efteråret i juli/august.

Normalt optræder temmincksrylen under trækket alene eller i småselskaber på 2-5 fugle. På gode lokaliteter kan der undtagelsesvis ses større forsamlinger på 10-50, fortrinsvis om foråret. I reglen blander den sig ikke med andre arter.
Fuglen er ret tillidsfuld og kan ofte ses på få meters afstand. Skræmmer man den op, stiger den hurtigt og rykvist til vejrs. Dværgryle flyver normalt væk langs vandoverfladen.
Den er af temperament ikke så aktiv under fouragering som andre ryler og går gerne i en lidt sammenkrøbet, vandret stilling.
Yngler første gang 1-3 år gammel. Hunnen lægger 1-3 kuld pr. år. Kuld nr. et udruger hannen, kuld nr. to hunnen eller evt. en ny han. Af og til udruger hunnen så selv et kuld nr. tre.
Lever helt overvejende af diverse smådyr, som under trækket samles på bredden nær vandlinien.
Yngler ikke i Danmark, men i de skandinaviske fjeldegne fra den øverste del af nåleskovszonen og op i lavzonen, samt ved kysten af det nordlige Norge og Sverige. Den typiske yngleplads ligger ved åer og søer med svingende vandstand på steder med sten, sand og sparsom vegetation.