Thorshane er en sjælden trækfugl på Fanø.

Thorshane er på størrelse med almindelig ryle. I forhold til odinshane er den lidt mere kompakt og langvinget med mere stabil flugt, i hårdt vejr tit med korte, stormsvaleagtige glid over bølgetoppe.
I yngledragten er hele undersiden dybrød, kinderne hvide og næbbet gult med mørk spids. I flugten tydelig kontrast mellem mørk krop og hvide undervinger. Ligesom hos odinshane er hannerne svagere farvet, med knap så markant hvidt felt ved øjet og tit med hvide fjer i det røde på undersiden.
I vinterdragten (august/november – marts/maj) bliver fuglen meget lys og ligner da en måge i miniformat – med hvid underside og lyst blågrå overside. Den markante sort tegning fra øjet og bagud har den fælles med odinshane, men thorshanes overside er næsten ensartet lyst blågrå. Odinshane har hvidligt V på ryggen og skulderkanterne. I denne dragt ligner de to arter i øvrigt hinanden til forveksling, men thorshane kan ydermere kendes på sin størrelse og kraftigere næb.
Ungfuglen ligner den gamle i vinterdragt, men har bl.a. sortbrune juvenile tertiærer med skarpt afsatte lyse yderkanter. Adulte fugle har grålige tertiærer med svage lyse kanter. Båndet på baghalsen er sortagtigt hos ungfugle – hos adult er det lysegråt.
Ses uden for yngletiden mest svømmende, hvor lysegrå, sort og hvid dragt giver en vis lighed med dværgmåge. Lavt flyvende over havet kan den forveksles med sandløber og andre ryler. Når den svømmer plukker den hurtigt føde hid og did – svømmer i cirklerne ikke så hektisk som odinshanen.

Ses langs vestkysten, især i forbindelse med blæsevejr fra vest.

Ses næsten udelukkende om efteråret, hovedsageligt i oktober.

Yngler mest ved lavvandede damme med græsbredder eller på småøer uden for kysten, nærmeste ynglepladser er på Svalbard og i Island. Rede tit midt i en tue eller på lille ø eller tue i vandet. Kan danne små kolonier. Hunnens rolle i forplantningen er at kurtisere og lægge æg. Æglægning sker sent i juni eller ind i juli. Ét kuld. Normalt 4 æg. Kun hannen ruger, ca. 19 dage.
Små bestande yngler på Island og Svalbard med henholdsvis 50 og 500-1000 par. 500-2000 par skønnes at yngle i Grønland.
Langt flere yngler i våde floddeltaer og på tundraen i Nordøstsibirien, Alaska og Canada. Her kan flere hundrede par yngle pr. kvadratkilometer.