Lapværling er en almindelig træk- og sjælden vintergæst på Fanø.

Kendetegn

Lapværling er større og kraftigere end rørspurv. Han i yngledragt har sort hoved med en hvid stribe fra øjet bagud og en anden ned under kinden til brystsiden strube og det øverste af brystet er sort, nakken er klart rødbrun og næbbet er gult med sort spids. Ryggen er stribet i sort og lyst gulbrunt og undersiden er hvid med lidt sort stribning på flanken. Hunnen mangler det sorte hoved og bryst, har mørk isse med lys midterstribe, mørke bageste hjørner af kinden, hvid skægstribe og under denne en tynd mørk stribe, som fortsætte ned over brystsiden. I vinter- og ungfugledragter, som ligner hun-dragten, kendes den bedst på et bredt rødbrunt vingebånd på de store armdækfjer kantet af hvidt og på kindtegning som hos hunnen.
Flugtkaldet er et snespurvelignede “djyu”, ofte efterfulgt af en kort tør trille.

Findested på Fanø

Ses ofte på strandenge og langs vestkysten.

Hvornår på Fanø

Ankommer i september/oktober og kan ses frem til februar.

Naturhistorie

Yngler i fugtige pilekrat over trægrænsen i Skandinavien.