Rørspurv er en almindelig yngle- og trækfugl og en sjælden vintergæst på Fanø.

Kendetegn

Rørspurv er en mellemstor og langhalet værling. Næbbet er kort, mørkt og kegleformet. Hovedet er rundt, selv når issefjerene rejses. Benene er rødbrune eller sorte. Dragten er ret mørk, især er ansigtet mørkere end de fleste andre værlingers.
Hannen ses let i yngletiden, hvor den sidder i lange perioder meget synligt i udkanten af rørskoven eller i toppen af en busk o.l. og synger sin monotone sang. Han i yngledragt har sort hoved og strube med tydelig hvid skægstribe og en bred hvid halskrave. I vinterdragt (fra september) er det sorte og hvide mindre kontrastrigt på grund af brune fjerbræmmer. Ryggen er varmt brun med sorte længdestriber, overgumpen grå, halen sort med hvide sider og undersiden hvidlig med stribede flanker.
Hun har mørkebrunt hoved med lys øjenbrynstribe, tydeligt hvid skægstribe og en sort stribe under denne fra næbbet ned på siden af brystet. Struben er hvid, undersiden er gråhvid med mørke striber på bryst og flanker.
Ungfugle ligner hun, men er blegere med noget variabel hovedtegning, tit med lysere isse.
I frisk vinterdragt er det svært at skelne køn og alder, men alle fugle har en tydelig beige øjenbrynstribe, beige skægstribe og ensartet gråbeige kinder, som er indrammet af en mørk kant der nederst når frem til næbbet. De har aldrig en tydelig lys plet bagest på øredækfjerene som pileværling.
Kaldet er et blødt, langt fløjt “tsiuuu”, desuden høres et kort “bzy”. Sangen har typisk værlingklang, varer normalt 2-3 sekunder. Den varierer geografisk, men kan normalt skrives “si-si-si-serrr”.

Findested på Fanø

Er knyttet til områder med rørskove og til tider også pilekrat.

Hvornår på Fanø

Kan ses året rundt, men er mest almindelig i august til oktober.

Naturhistorie

Yngler parvis på territorier. Reden ligger normalt på jorden, godt skjult i vegetationen. De 4-7 æg lægges fra primo maj og udruges fortrinsvis af hunnen på 12-14 dage. Ungerne hopper af reden 10-13 dage gamle, men er endnu ikke flyvefærdige. Lægger regelmæssigt to hold æg årligt.
Lever om sommeren mest af insekter. Om efteråret går den over til vegetabilsk føde, mest i form af frø fra diverse sumpplanter bl.a. tagrør. Om vinteren ses den undertiden søge føde på stub- og pløjemarker, ved marker og skel sammen med andre frøædende småfugle.
Arten lever i randzonen omkring søer, moser og vandløb på steder med tagrør, siv og buskadser, men da forekomsten netop er betinget af tilstedeværelsen af rørsump betyder det samtidig, at arten ikke findes i visse egne og er talrig i andre. Således er arten eksempelvis meget almindelig langs den jyske vestkyst, men fåtallig i Midtjylland.

Video

Siden er udarbejdet af: Per Alnor Kjær 2010