Grønbenet Rørhøne er en almindelig sommergæst på Fanø.
Grønbenet Rørhøne kylling. Foto Viktor Mølsted
Grønbenet Rørhøne kyllinger. Foto Viktor Mølsted
Grønbenet Rørhøne med kylling. Foto Viktor Mølsted
Grønbenet Rørhøne i Sønderho Gl. Fuglekøje. Foto Søren Vinding
Grønbenet Rørhøne ved sommerhus i Rindby. Foto Søren Vinding
Grønbenet rørhøne. Foto Søren Vinding.
Når grønbenede rørhøns mødes i yngletiden går det ofte voldsomt til. Foto Søren Vinding.
Den røde plet over næbbet bliver brugt til at true med.
Efter kampen (jvf. forrige billede) skal Grønbenet Røhøner stadig vise at de er store. Det gør de ved at vise deres hvide halefjer.Foto Søren Vinding ved Fuente de Piedra i Andalusien.
Grønbenet Rørhøne. Foto Søren Vinding.
Ung grønbenet rørhøne. Foto Søren Vinding.
Grønbenet rørhøne med kyllinger. Foto Søren Vinding.
Grønbenet Rørhøne. Foto Søren Vinding.
Svømmende grønbenet rørhøne. Foto Søren Vinding.
Kendetegn
Den grønbenene rørhøne er en lille kompakt vandhøne, med en relativt lang hale og et lille afrundet hoved. Benene er lange og grønne, med meget lange tæer. Ingen svømmehud eller svømmelapper. Kroppen er skiffergrå, vinger og overside dog med et brunligt anstrøg. Næbbet er rødt med gul spids. Den røde farve forsætter op i et stort rødt pandeskjold. Øjnene er røde. Den hvide, skrå stribe på siden er karakteristisk. Det samme er de to hvide felter på undersiden af halen, som fuglen hele tiden vipper med. Nikker desuden hele tiden med hovedet, både når den svømmer og går.
Findested på Fanø
Holder til i vandhuller og sumpområder med partier af åbent vand. Yngler i Skifterne og i Gåsehullerne.
Hvornår på Fanø
Ankommer når isen smelter i slutningen af februar/starten af marts. Trækker bort i oktober/november.
Naturhistorie
Det er en stilfærdig og ikke specielt selskabelig fugl, der ynder små stille vandhuller eller skjulte afkroge i større vandhuller. I modsætning til blishønen lever den i overvejende grad af smådyr, og kan endda æde ådsler og plyndre andre fugles reder for æg. Den begynder at yngle allerede sidst i marts, og kan faktisk nå at få hele tre kuld på vingerne i løbet af en sæson. De ældste unger hjælper typisk med opfostringen af de yngste. Den er ikke nær så aggressiv som blishønen, og har derfor svært ved at konkurrere med denne. Går gerne på land for at finde føde. I naturen er den typisk ret sky, men i bynære parker og lignende steder har den vænnet sig til mennesker.