Vandriksen er en almindelig ynglestand- og trækfugl på Fanø.

Kendetegn

Vandriksen er meget mindre end en grønbenet rørhøne. Den har olivenbrun overside med diffuse, sorte længdestriber, blygråt ansigt og bryst, sorte flanker med smalle hvide tværstriber og hvide underhaledækfjer. Næbbet er langt, tyndt, let nedadbøjet og rødt på siderne. Benene er lange og lyst rødbrune. De juvenile fugle har brunsort ansigt og bryst og hvid strube.
Stemmen er meget karakteristisk: det er et højt, kraftigt og ofte gentaget grisehyl. Den har desuden en række sukkende og stønnende lyde. Sangen er et karakteristisk “gyp” som gentages og med slutningen accelereres.

Findested på Fanø

Er stærkt tilknyttet områder med rørskov. I strenge vintre kan den komme til områder med åbent vand.

Hvornår på Fanø

Kan træffes hele året.

Naturhistorie

Vandriksen ses meget sjældent den registreres ofte på sin gennemtrængende stemme.

Kulturhistorie

Ofte giver den et højt skrig fra sig, det lyder omtrent som en gris der bliver stukket, ofte er det en næsten uhyggelig hæs stønnen, som syntes at komme inde fra rørskoven (Ingvald Lieberkind).

Video