Blåtop er et almindeligt og karakteristisk græs på Fanø. Det ligner ikke andre græsser særligt meget.
Kendetegn
Et op til 1 m højt tuedannende græs. Har en lang stængel tilsyneladende uden knæ, fordi de to knæ sidder tæt ved stråets grund. Strået er opsvulmet ved grunden. Bladene er blågrønne med lys rand og midterstribe. Toppen er mørkviolet.
Findested på Fanø
Vokser i fugtige klitkær.
Hvornår på Fanø
Blomstrer i juli – august.
Tuerne bliver først grønne henimod maj.
Nogle steder kan blåtop være næsten enerådende. Sådanne blåtopkær er meget vanskelige at færdes i p.g.a. deres mange tuer og knolde står tæt og er svære at se tydeligt ovenfra. Går man igennem sådan et kær snubler man ustandseligt.
Naturhistorie
Blåtop er en økologisk meget vigtig art i især næringsfattige kær og på lidt fugtige heder.
Dens tuer betyder, at der skabes meget førne, som kan forhindre andre planter i at spire.
Kulturhistorie
Blåtop kaldes også Pibegræs jvf. det tyske navn, fordi det lange strå uden knæ kunne bruges til at rense de lange gamle piber med.
Blåtop kan udkonkurrere Hedelyng på fugtige steder. Der fokuseres på blåtop ved naturplejen på Fanø. Den er vanskelig at pleje væk, fordi kun de spæde og friske blade ædes af kreaturerne. Blåtop kan også klare en hedeafbrænding.