Kendetegn

Høj kraftig plante op til 2 m. med brede blågrønne blade. Han- og hunkolberne er sammenstødende som på billede 3. Hunkolberne er de tykke brune og sidder nederst. Hankolberne er tynde og sidder øverst.

Findested på Fanø

I kanten af næringsrige søer og vandhuller.

Hvornår på Fanø

Blomstrer i Juli – August, men hunkolberne kan ses hele året.

Naturhistorie

Hunkolberne ”eksploderer,” når de er modne. Frøene får svævehår og kan spredes med vinden.

Kulturhistorie

Det danske navn stammer fra dunhammers brug som kølle, når børn legede. De dunnede = bragede, når man ramte med dem.

Dunhammer har været anvendt på utallige måder:
Man har bla. flettet kurve, gulvmåtter, sivsko og flaskehylstre af planten.
Den er også blevet brugt som fakler. Man dyppede hunkolberne i tjære og beg. De var meget populære, når søerne frøs til is og der skulle skøjtes.
Dunhammer har også været brugt til tækning, men de kunne ikke holde så lang tid som Tagrør. Svævehårene fra hunkolberne blev også brugt til pudefyld, men heller ikke der kunne de holde så længe som f.eks. gåsedun.
Dunhammers stængel indeholder en marv, som kan spises rå eller kogt. De unge og grønne hunkolber kan koges og spises som majs. Det skal gøres før frøenes svævehår er udviklet.

Links

Sådan laver man en fakkel af Dunhammer.
En lille video med en fortælling om Dunhammer

Kordinater