På Fanø findes der tre former for Vadegræs.
I denne artikel beskrives vadegræs som en samleart.
Kendetegn
Vadegræsserne er grove og stive græs, som er tuedannende helt ude hvor stranden er ved at blive til strandeng.
Den står tit som runde tuer helt ude i vandet.
Herunder nogle kendetegn:
Høj – helt op til 1,5 m – tueformet græs med kraftige og stive strå og mange knæ.
Vadegræs har udløbere.
Bladene er flade, stive og spidse. Skedehinden er omdannet til en hårkrans.
Blomsterstanden er sammensat af skråt oprette småaks, der sidder spredt på hovedaksen.
Findested på Fanø
På strandenge helt ud i vandkanten eller i vandet.
Hvornår på Fanø
Blomstrer i Juli – November.
Naturhistorie
Vadegræs hører til de såkaldte pionerplanter. Den er én af de første planter, som kan etablere sig på en saltholdig vade bl.a. fordi den kan udskille salt gennem specielle kirtler på bladene.
På Fanø findes der tre former for Vadegræs.
Amerikansk vadegræs (Spartina alterniflora) – af nogle kaldet Fanø-vadegræs,
Engelsk vadegræs (Spartina anglica) og
Almindelig vadegræs (spartina x townsendii)
De er svære at skelne fra hinanden. Man skal ind og se på hår på yderavnerne og hårenes længde på bladskederne.
Her behandles Vadegræs som en samleart.
Kulturhistorie
Vadegræs blev indført i Vadehavet i 1930 bl.a. ved udplantning i Vigen på Fanø. Det var et led i et landvindingsprojekt, for Vadegræstuerne kan binde og tilbageholde slik, som tilføres ved højvande.
Anses i dag som en invasiv art, som kan udkonkurrere hjemmehørende arter, men den er svær at komme af med.
Udplantningen på Vadehavets vader betød at planten kom til at hedde Vadegræs.