Almindelig Kobbervandnymfe han og hun efter paringen. Foto Søren Vinding.
Efter parringen flyver parret rund som på billedet. De sætter sig på en vandplante og hunnen bore sine æg ind i plantens stængel.
Almindelig Kobbervandnymfe han i én af Fanøs hedesøer. Foto Søren Vinding.
Almindelig Kobbervandnymfe hviler altid med vingerne skråt ud fra kroppen som på billedet.
Almindelig Kobbervandnymfe han i én af Fanøs hedesøer. Foto Søren Vinding
Æglæggende par af Almindelig Kobbervandnymfe. Foto Søren Vinding.
Hunnen bore æggene ind i sivets stængel.
Æglæggende par af Almindelig Kobbervandnymfe. Foto Søren Vinding.
Hunnen bore æggene ind i sivets stængel.
Æglæggende par af Almindelig Kobbervandnymfe. Foto Søren Vinding.
Hunnen bore æggene ind i sivets stængel.
Almindelig Kobbervandnymfe han i én af Fanøs hedesøer. Foto Søren Vinding.
Almindelig Kobbervandnymfe hviler altid med vingerne skråt ud fra kroppen som på billedet.
Kendetegn
Så 40 mm lang og et vingefang lige over 40 mm. Hovedets bagkant er mørkt.
Den udfarvede han er blåpudret på brystets sider og bagkruppens to første og to sidste led er tydeligt blåpudret.
Den hviler med vingerne skrådt ud fra kroppen.
Findested på Fanø
Ved stillestående vand.
Naturhistorie
Guldsmedes parring.
Når en han har fundet en villig hun, bøjer han sin bagkrop hen til hunnens hoved. Med en lille ”tang” på bagkroppen, tager han et fast greb bag hunnens hals. Hunnen bøjer sin bagkrop hen til hannen bryst og griber fat nær hannens sædgemme. Nu er de to forenet i et næsten hjerteformet hjul. De kan både flyve rundt og hvile sig i denne position, som de holder indtil hunnen har modtaget sæd fra hannen, så æggene kan blive befrugtet. Hjulet kaldes i folkemunde for et heksehjul.