Kendetegn
En relativt stor sommerfugl med vingefangst 35-45 mm.
Oversiden er orangebrun med sorte tegninger. Sorte pletter nær kanten på bagvingen i anden gitterrække fra vingekanten.
Undersiden har fine tegninger med farverne sort, flødehvid og okkerorange.
Den næsten udvoksede larve er sort med rødt hoved.
Findested på Fanø
Ses på sydvendte klitskråninger med gule blomster og lancetbladet vejbred.
Hvornår på Fanø
Flyvning maj-juli er mest synlig i juni.
I efteråret og foråret ses sommerfuglens sorte larver på Lancetbladet vejbred under et spind.
Naturhistorie
Efter parring lægger hunnen sine æg på især Lancetbladet vejbred, Håret høgeurt.
Æggene klækkes efter 14 dage. De små laver laver sammen et spind, hvor de overvintrer. De næst 10 måneder lever larverne i dette fællesskab. De æder, æder, æder og flytter spindet til nye værtsplanter. Hen på efteråret, når larverne holder op med at æde, forstærkes spindet, så det kan klare vinterkulden, sne og regn – ja selv en oversvømmelse. Om foråret når temperaturen bliver over 13 grader, kommer de ud og begynder at æde igen.
De skal nemlig være tykke og fede inden de skal forpuppe sig og forvandle sig til en sommerfugl.
Forvandlingen sker midt i maj. Her kommer den flotte Okkergul Pletvinge ud af puppen.
Kulturhistorie
Okkergul pletvinge var tidligere almindelig i hele landet.
De er i tilbagegang og er nu mest udbredt i Midt- og Nordjylland samt nogle steder på Fyn og Nordsjælland.
Okkergul pletvinge lever ikke på frugtbare områder gerne på klitskrænter med spredt bevoksning af Lancetbladet vejbred.. Områder skal holdes åbne f.eks. ved græsning.