Kendetegn

Stålormen er en slangeformet øgle ligesom f.eks. firben. Den har blot ingen for- og baglemmer. Hannerne er som regel ensfarvede brune. Hunner og unger har klart mørkere sider og en tynd, sort rygstribe. Den kan blive op til 45 cm lang. Heraf udgør hoved og krop de 20 cm. Men ofte er stålormen meget kortere, da halen hos gamle og store dyr ofte er brækket af.

Stålormen er meget langsommere og mere stiv i bevægelserne end en slange og har også et meget mindre hoved.

 

Findested på Fanø

Vil man finde stålormen skal man kigge under noget – gerne et sted, hvor det er lidt fugtigt f.eks. i skove og haver.
Den lever skjult og bevæger sig meget lidt omkring.

Hvornår på Fanø

Stålormen går i vinterdvale i en hule i jorden.
Hannerne kommer frem i begyndelsen af april, hvor de kan ses solbade. Hunnerne kommer en lille måned senere.

Naturhistorie

Når en stålorm tages op, kan den afkaste halen. Det bruges som en forsvarsmekanisme. Den afkastede hale “spræller” nemlig, så fuglens opmærksomhed rettes mod halen i stede for stålormen. Stålormen lever videre uden hale og måske vokser der en lille erstatning ud. Se det på billederne.
Stålormen føder levende unger. Den lever af orm og snegle.

Kulturhistorie

Finder du en stålorm behøver du ikke at slå den ihjel. Den er helt ufarlig selvom den lignere en slange.

Evnen til at tabe halen har i folkemunde givet stålormen et dårligt ry. Fandt man den ved gården varslede det død og ulykke. Den blotte berøring af stålormen kunne give koldfeber. Så man den, skulle den hugges over og man skulle hurtigt stille sig mellem de to dele og blive stående, for ellers voksede den sammen igen.

Video

Kordinater

Siden er udarbejdet af: Søren Vinding