Almindelig engelsød. Foto Søren Vinding.
Almindelig engelsød. Foto Søren Vinding.
Almindelig engelsød med sporehuse. Foto Søren Vinding.
Almindelig engelsød med modne sporehuse. Foto Søren Vinding.
Sporehusene sider på bladenes underside.
Almindelig engelsød. Enkelt blad med modne sporehuse. Foto Søren Vinding.
Sporehusene sider på bladenes underside.
Almindelig engelsød. Enkelt bladafsnit med modne sporehuse. Foto Søren Vinding.
Sporehusene sider på bladenes underside.
Engelsød på træ. Foto Ineke Ross.
Engelsød er den eneste danske Karplante, som kan gro epifytisk på gamle træer.
Kendetegn
Lav bregne op til 30 cm høj og vandret skælklædt jordstængel med to rækker blade. Jordstænglen har lakridssmag.
De fjersnitdelte blade er læderagtige, kamformet og vintergrønne. På veludviklede blade aftager bladafsnittenes længde mod spidsen. De ligner et lille dimensionalt juletræ.
Sporehusene er brune ved modning og sidder på bladenes bagside.
Findested på Fanø
Findes overalt på Fanø – oftest på sandbund i klitplantagen og i klitterne. Gerne på skyggefulde steder.
Hvornår på Fanø
Vintergrøn bregne. Sporehusene er modne i eftersommeren.
Naturhistorie
Almindelig Engelsød kan gro på gamle træer. Man siger den er epifytisk.
Kulturhistorie
Jordstænglen smager lidt som sød, men bitter lakrids. Der har været udvundet saft af roden. Saften kunne vist bruges mod indvoldsorme.
Det er rodens søde smag, som har givet planten sit navn.
Anvendes i dag som bunddække i haver.