Forslag til natur-ture i julen:
Brug julens gåture til en jagt efter Fanøs mangfoldighed blandt træernes laver. Billedet viser én af Fanøs grenlaver – dem mange bruger i deres juledekorationer. Hvad med at samle grene og kviste med laver i en vase. De kan holde sig uden vand. FanøNatur vil gerne se sådanne buketter. Vi har præmier til buketterne med flest forskellige laver. Lad os se dem lige efter nytår.
De fleste grene, som samles ind til juledekorationer på Fanø er bevokset med Almindelig kvistlav. Det kan være rigtig mange på en enkelt kvist.
Kendetegn
Almindelig kvistlav har hvidgråt løv. Når den er fugtig er det nærmest grågrønt.
Løvet er rosetformet med flige, der ligger tæt over hinanden.
Løvet flige er “udhulede” og noget oppustet henimod spidsen.
Løvets underside er sort.
Løvet fæstes ikke med tråde til kvisten, men undersiden vokser efterhånden sammen med kvisten eller hvad den ellers gror på.
Findested på Fanø
Almindelig kvistlav er den dominerende lav på træernes grene i Fanø Klitplantage.
Man kan finde den både på nåle-og løvtræer, bare der er lys nok.
I den helt mørke skov vokser den derfor kun på grenene i træerne toppe.
Den kan også vokse på sten. På Fanøs heder kan man også finde den på hedelyngrisene.
Kvistlav skal gro på surt underlag, så den vokser ikke på beton.
Hvornår på Fanø
Almindelig kvistlav kan findes hele året, men den er smukkest i vintermånederne.
I løbet af sommermånederne kan kvistlav tørre ud.
Naturhistorie
Alle laver er kolonier af svampe og grønalger.
Svampene sørger for at holde sammen på det hele og algerne skaffer maden til kolonien gennem deres fotosyntese. Svampen er koloniens hus, mens algerne tilbereder føden gennem fotosyntese til dem selv og svampen.
Når man tager døde grene med lav ind til dekorationer, er laverne på grenene er stadig levende. De biologiske processer er stadig i gang. Laverne optager vand, næring og CO2 direkte fra stueluften og udskiller ilt til stuen.
Alm. Kvistlav er karakterplante for det samfund af epifytiske laver, som udvikler sig på fattigbark i Danmark.
Kulturhistorie
Laverne er således total afhængig af luften omkring dem. Det udnytter man også til måling af luftkvaliteten i byer. Man placerer grene med almindelig kvistlav forskellige steder f.eks. langs en vej og lader dem stå et halvt år. Er der opstået skader på laverne er luftkvaliteten ikke god nok. Skadens størrelse vurderes så efter en kalibreret skala. Metoden viser et gennemsnit af forureningen i hele perioden, mens en kemisk måling viser kun et øjebliksbillede.