Kendetegn

Et mosdyr er et 1/2 mm stort vandlevende hvirvelløst dyr, der bygger en kalkskal omkring sig. Efterhånden som flere og flere mosdyr bygger kalkkamre på den samme lokalitet, vokser der en koloni (et hus med mange indbyggere) frem, der kan have forskellige former. Bredt bladmosdyr danner fx op til knytnævestore kolonier med kalkstive, men dog bøjelige, gråbrune, brede, tanglignende blade og forveksles ofte med ilanddrevet tang.

Andre mosdyr danner lignende kolonier, men med smalle blade (Smalt bladmosdyr), mens atter andre typer danner hårde kalkkolonier, der ses som grålige belægninger på fx muslingeskaller, sten og tang.

I lup ses tydeligt, at Bredt mosdyrs bladlignende kolonier består af et regelmæssigt netværk af sammenhængende rørformede beboelseskamre. Der har siddet et mosdyr i hvert kammer.
I de opskyllede kolonier er mosdyrene for længst afgået ved døden og ses derfor ikke.

Findested på Fanø

Bredt bladmosdyr lever i Atlanterhavet og Vesterhavet, hvor kolonierne sidder fæstnet til klipper eller sten. Kolonier dannet af Bredt bladmosdyr findes derfor hovedsageligt blandt opskyl på Jyllands vestkyst, herunder Fanø strand, oftest efter stormvejr

Hvornår på Fanø

Hele året.

Naturhistorie

Der findes mere end 130 typer af mosdyr (bryozoer) i Danmark. De fleste mosdyr lever i havene, men enkelte i ferskvand.

Der findes både hanlige og hunlige mosdyr i samme koloni. Parringen foregår om vinteren mellem nærtsiddende individer. Mosdyrene kan ikke flytte sig, og hannerne må derfor stikke deres parringsorgan ned i et tætsiddende individ og håbe på, at det er af hunkøn.

Larverne svømmer ud af æggene om foråret for straks at hæfte sig på voksestedet, hvor de enten bidrager til udbygningen af den koloni, de stammer fra, eller nedsætter sig som pioner på et nyt voksested.

Mosdyrene sidder i hvert sit kammer og filtrerer vandet for føde med lange fangarme i lighed med koraldyr og Rur, som mosdyr dog ikke er i familie med. De menes i stedet at være i familie med armfødder (brachiopoder).

Kulturhistorie

Mosdyr i ferskvand huser ofte parasitter, der angriber laksefisk og påfører dem dødelig nyresygdom. Ferskvands-mosdyr er derfor et stort problem for dambrugere.

Bryozokalken i Stevns klint og i Fakse kalkbrud består hovedsageligt af stumper af mosdyrkolonier dannet for 65-60 mio år siden. I disse kalklag findes derfor mange bryozo-fossiler (forstenede, men genkendelige dele af mosdyrkolonier).
I Fakse kalkbrud udgraves bryozokalken til industrielt brug.

Kordinater