Strandkrabbe. Foto Mogens Munk Nielsen.
Strandkrabbe. Foto Mogens Munk Nielsen.
Strandkrabbe. Foto Mogens Munk Nielsen.
Hankrabbe med spids hale jvf. teksten.
Strandkrabbe. Foto Mogens Munk Nielsen.
Almindelig strandkrabbe. Foto Søren Vinding.
Almindelig Strandkrabbe. Foto Søren Vinding.
Strandkrabbe. Foto Sven Dall.
Denne krabbe har mistet sin ene klosaks.
Almindelig Strandkrabbe. Foto Mike Pressler.
Almindelig Strandkrabbe. Foto Mike Pressler.
Almindelig Strandkrabbe. Foto Mike Pressler.
Kendetegn
Skjoldet pæreformet, op til 7 cm. bredt, i orange, rødlig, gullig, grønlig, grålig og brune farver afhængende af omgivelserne.
8 kraftige tilspidsede korte ben og 2 forholdsvis store klosakse.
Man kan kønsbestemme dem ved at se undersiden, hvor hannen hale tilspidser, mens hunnen er mere bred og afrundet da hun bærer sine æg ( op omkring 200.000 ) under halen.
Findested på Fanø
Langs alle kyster på Fanø og i Danmark og ud til omkring 30 m. dybde.
Hvornår på Fanø
Mest som opskyl af tomme skaller på stranden.
Om sommeren er de nemme at fange på molerne omkring Nordby. Brug en snor med en klemme og en lille sten, samt et stykke sild eller musling i klemmen, meget børnevenligt fiskeri.
Om vinteren søger den dybere og varmere vand.
Naturhistorie
Der anslås der at være 8.000.000.000.000 ( Ottetusinde milliarder ) strandkrabber i de kystnære områder.
Strandkrabben spiser alt. Med sine kraftige kløer åbner den blåmuslinger og snegle, knuser søpindsvin. Rejer og kutlinger, alle smådyr den kan fange med sine hurtige overfald. Større fisk, der er fanget i net, tager den gerne. Den føler “lugter” med følsomme hår, på ben og klosakse sig frem til byttet.
Krabber vokser i ryk. Når skallen bliver for trang, smides den og en ny blød skal er klar under den gamle. Den pumper sig op ved at suge vand ind og efter et par uger har den en ny større skal.
Strandkrabber har nogle voldsomme indbyrdes kampe og det ikke usædvanligt at de har mistet et ben eller en klo. Ved skifte af skal får de alle lemmer igen. Har de har mistet begge kloarme, sulter de som regel ihjel.
Video om Strandkrabbe og dens fætter Taskekrabben optaget af Toni Meyer:
Kulturhistorie
Irriterende møgdyr, er nok den pæneste udtalelse, af lyst og erhvervsfiskere. Piller maddingen krogene, går i fiskeruserne og spiser fangsten. Ofte i så store mængder at det nærmest er umuligt, at hale ruserne ind.
I gamle dage var der meget langlinefiskeri, på Fanøs vestkyst og det var et spørgsmål om at få halet fangsten ind, inden den blev spist.
Strandkrabben er på listen over verdenens 100 mest invasive arter. Udbredt over kysterne i Europa og Nordafrika Blev først i 1800 tallet set på østkysten af Nordamerika og har bredt sig fra det sydlige Canada til Virginia. På vestkysten fra Florida til britisk Columbia. Patagonien i Sydamerika, det østlige Australien og omkring Sydafrika.
Manglen på naturlige fjender, som Ulk, Torsk, Sej og krabbens eget panser, gør at den næsten uforstyrret kan brede sig.
På grund af deres talrighed, har der været flere tiltag, til at fange dem kommercielt. De store eksemplarer er meget spist i Spanien og Frankrig, de små er velegnede til at koge fiskefond på, men med de lave priser er eksport ikke muligt.
Til opdræt af torsk (Norge ) er de meget velegnede, en del af deres naturlige føde. Som hønsefoder er krabbemel godt på grund af skallerne kalkindhold, giver kraftige æggeskaller.
Opskrift til anvendelse af Strandkrabben:
7-8 krabber pro person. Kom en stor gryde vand i kog, rigeligt med vand, kom krabberne i vandet og lad dem koge i 15 minutter.
Lad dem køle lidt af, knæk skal og kløer, kom kødet på et stykke flute med lidt citron. Dressing, smør og krydderier efter behag.
Kan man ikke lide at koge dem levende, kan man stikke den med en strikkepind/syl, mellem øjnene og vrikke rundt med den.
OBS:
Strandkrabber spiser bla. muslinger der kan indeholde giftige alger, så vær meget opmærksom på, at de er fanget i et ikke forurenet område.
Video
Links
Siden er udarbejdet af: Mogens Munk august 2013