Kendetegn
Rur betyder skorpe på oldnordisk.
Ruren ligner en lille hvid skorpe eller knast på op til 2 cm i diameter og 1,5 cm i højden. Den har form som en lille vulkan.
Findested på Fanø
Rur lever i de øvre vandlag, hvor den hæfter sig på træ og sten ved havnemoler, på krabbeskjold, Konk-sneglehuse, Blåmuslingeskaller, omkringdrivende plaststykker og bunden af fartøjer.
Den findes nemt på opskyl på stranden.
Hvornår på Fanø
Hele året.
Naturhistorie
Rur er et krebsdyr, hvis larver sætter sig fast og bygger en kalkskal omkring sig, på samme måde som koraller. Indgangshullet er foroven. Her strækker Ruren sine bevægelige arme ud og indfanger plankton. Når Ruren er tørlagt, lukkes hullet med 2 kalkplader, der danner et låg.
Ruren er hermafrodit, dvs. den har både hanlige og hunlige kønsorganer. Den kan dog ikke befrugte sig selv, og befrugtningen sker ved, at Ruren stikker sin op til 7,5 cm lange penis ned i en nærtsiddende artsfælle og afleverer sine sædceller. Rur har dyreverdenens længste penis i forhold til sin størrelse (j.f Naturporten).
Larverne svømmer omkring og fæstner sig hurtigt til det sted, hvor de som Rurer lever deres 4-årige liv.
Kulturhistorie
Omkring 1900 kaldtes Rurer i Esbjerg Pibeskæl, mens de på Fanø hed Langhalse, andre steder i landet Kopatter, Hestetænder eller Andeskæl.
Alle steder har Rurerne været et stort problem for skibsfarten, idet belægningerne nedsætter skibenes fart. Rurerne skal skrabes af skibsbunden en eller flere gange om året, og bunden smøres med giftig maling.