Haren er et almindelig pattedyr på Fanø.
Kendetegn
En fuldvoksen hare er 60-70 cm lang og vejer 3-6 kg. Den har meget lange ører og lange kraftige bagben. Pelsen er gråbrun på ryg og sider og hvidlig på bugen. Den har relativt store, gule øjne. De mørke ørespidser og mørk overside af halen er artskarakteristiske.
Haren kan forveksles med vildkaninen. Kaniner er dog betydeligt mindre og de har dog noget kortere ører og kortere bagben og mangler de mørke områder på hale og ører.
Findested på Fanø
Primært i det åbne land, hvor den kan se og høre fjender på god afstand, men kan også træffes i og nær skove.
Hvornår på Fanø
Ses året rundt.
Naturhistorie
Med en topfart på omkring 80 km/t er haren et af danmarks hurtigste pattedyr.
Haren er bygget så den kan holde øje med Rovdyr. Dens øjne er placeret på siden af hovedet, så den kan se hele horisonten rundt ig se sine fjender. Dens store ører opfanger alle lyde og kan bestemme nøjagtigt hvor lyden kommer fra, så den ved, hvor den skal løbe hen for at komme væk.
Parringen foregår fra januar til august. Drægtighedsperioden er ca. 42 dage. Den kan få 3-4 kuld om året med 2-4 unger i hver. Hunnen kan være drægtig med to hold unger på en gang.
Haren bliver kønsmod omkring 6 mdr. gamle.
Den lever af et bredt udvalg af græs og urter om sommeren. Om vinteren spiser den også bær og bark, hvorved harer kan gøre betydelig skade på især unge træer.
Kulturhistorie
Haren er med 20 arter udbredt over det meste af Jorden. Ud over Europa lever den i Asien, Afrika, Nord- og Sydamerika og Australien.
Jægerne har et specielt forhold til haren. De har deres helt eget sprog om haren f.eks. kaldes den ofte “Morten.” I gamle dage gik der en masse historier om kvinder, der skabte sig om til harer og drillede jægerne, så de ikke kunne få ram på dem f.eks denne:
“På den islagte Præstø fjord blev en hare siddende frygtløs foran en jæger. Han ramte den flere gange, så hårene fløj – og til sidst forsvandt den. Dagen efter fik han igen øje på haren og ladede nu bøssen med en sølvknap. Der flød blod fra haren. Han fulgte sporet og mødte i Hollænderskoven en gammel kælling, der jamrede sig. Hun havde brækket benet i det glatte føre. Manden piskede hende med en gren, indtil hun tilstod at hun som en hare, som havde drevet gæk med ham.” (Fra ’Folk og fauna’)