Rådyr er en almindelig hjorteart på Fanø.
Råbuk. Foto
Søren Vinding.
Rådyr. Foto
Søren Vinding.
Rådyr. Foto
Søren Vinding.
Rådyr. Foto
Søren Vinding.
Rålam i Sønderho. Foto Viktor Mølsted
Rålam i Sønderho. Foto Viktor Mølsted
Rålam i Sønderho. Foto Viktor Mølsted
Rådyrets spor. Foto Søren Vinding.
Rådyr. Foto Sven Da
Rådyr og rålam. Foto Lotte Lotte.
rådyr-møde. Foto Søren Vinding
Rådyr i flufgt viser sin hvide bagdel. Foto Victoe Mølsted.
Rålam. Foto Victoe Mølsted.
Rådyr. Foto Victor Mølsted.
Kendetegn
Rådyret er Danmarks mindste hjorteart. Længden er 100-140 cm, højden er 60-90 cm, og vægten er 20-40 kg. Den har meget kort hale og relativt stort snudeparti og store øjne.
Sommerpelsen er hos bukken mørkt rødbrun, mens råen er lyst rødbrun begge med let gulligt haleparti. Sommerpelsen bæres fra april/maj til september/oktober.
Vinterpelsen er gråbrun, noget tykkere og med hvidt haleparti.
Lammene er rødbrune, brunlige eller sandfarvede med hvidlige pletter på ryggen og siderne.
I brunsttiden og i tilfælde af fare udstøder rådyrene skarpe lyde, der kan minde om hunde der hyler, og 1-2 små bjæf hurtigt efter hinanden.
I princippet kan både Kronhjort (Cervus elaphus), Sikahjort (Cervus nippon) og Dådyr (Cervus dama) forveksles med Rådyret, men Rådyret er tydeligt mindre end de tre andre hjortearter, og den har en meget lille hale og noget mindre gevir. Rådyrets bagben er længere end forbenene, så ryggen i profil kiler ned mod hovedet. Voksne Rådyr har ikke lyse prikker, som det ses hos Sika og Dådyr og Dådyrets haleparti, spejlet, er betydeligt mere markant end hos Rådyret.
Kronhjorten er meget større end rådyret – den er næsten på størrelse med en lille ko.
Findested på Fanø
Rådyrenes levestederne er åbne skove, skovkanter og krat, men også villahaver.
Kan ses overalt på Fanø – også i haverne i byerne.
Hvornår på Fanø
Ses året rundt.
Naturhistorie
Rådyrene er i brunst i juli/august de er drægtige i 7 måneder og får 1-2 lam, der dier i op til tre måneder. Efter 9-12 måneder klarer lammene sig selv.
Rådyr bliver op til 15 år gamle.
Opsatsen gror fra november til marts/april, hvorefter råbukken fejer den døde hud af. Opsatsen fældes i slutningen af september/starten af oktober.
Bukkenes opsats benævnes efter antallet af spidser. 1 spids = spidsbuk, 2 = gaffelbuk og 3 = seksender. Ældre bukke kan få reducerede opsatser og hedder så returbukke.
I modsætning til vore andre hjemlige hjorte er Rådyrer ikke flokdyr. Om vinteren ses de dog i småflokke på markerne. Rådyr lever primært af knopper, blade, græs og lav. Kan forårsage en del skade på plantager ved at afbide top- og sideskud på mindre træer.
Rådyret er udbredt i hele Europa, men fåtallig i middelhavsområdet. Mod Asien udbredt til Ural, hvor den gradvist afløses af den sibiriske art.
Kulturhistorie
Rådyret har været i stærk fremgang i de sidst 30 år i Danmark, Norge og Sverige. Der skydes ca 110.000 rådyr i Danmark om året.
Video
Links
Siden er udarbejdet af: Per Alnor Kjær.