Kendetegn

Spæd 10-20 cm høj urt med kantet stilk.
Bladene i roset. De nederste er stilkede og ofte trelappede. De øverste er ustilkede med spydformet grund. Rosetbladene visner hurtigt væk.
Blomsterne er hvide.
Skulpe næsten kugleformet.

Findested på Fanø

På strandengenes tørre dele f.eks. på engmyretuer, se foto.

Hvornår på Fanø

Blomstrer i Maj – Juni.

Naturhistorie

Dansk Kokleare er tilpasset til at vokse, hvor saltkoncentrationen er stor. Dansk Kokleare klarer sig, ved at fortynde saltkoncentrationen i plantens vandfyldte blade. Derfor er bladene tykke og saftfyldte (sukkulente).

Dansk Kokleare foretrækker de tørreste steder på strandengen f.eks. på engmyretuerne.

Kulturhistorie

Dansk Kokleare kan spises, men det er en spæd urt, så der er ikke meget mad i den. Læs evt. om Kokleares anvendelse ved at klikke ind på Læge-Kokleare.

Planten breder sig langs vejsiderne pga. vejsaltningen. Pt kun fundet ved Hønevejens vejside, men den saltes vist ikke ?

Links

Læs om læge-kokleare.

Kordinater

Siden er udarbejdet af: Søren Vinding november 2015