Kendetegn
Urt med mange hvide og velduftende blomster. Kronblade 4 – 5 mm lange.
Danner roset med langstilkede hjerte- til nyreformede blade. Bladene er saftige (sukkulente).
Stængelbladene sidder tæt på stilken og har enkelte takker eller lapper.
Skulperne med plantens frø er kugleformede.
Findested på Fanø
Strandengene på Fanøs østkyst eller i klitter tæt på strandengene.
Hvornår på Fanø
Blomstrer i maj – juni.
Naturhistorie
2 årig Korsblomst.
Læge-kokleare er tilpasset til at vokse, hvor saltkoncentrationen er stor. Læge-kokleare klarer sig ved at fortynde saltkoncentrationen i plantens vandfyldte blade. Derfor er bladene tykke og saftfyldte (sukkulente).
Læge-kokleare kan også findes om vinteren. Dens rosetblade (se foto) står grønne og kan tåle frost.
Kulturhistorie
Læge-Kokleare er spiselig men meget stærkt smagende. Det skyldes plantens store indhold af C-vitamin. Den blev derfor brugt af bl.a. søfolk på langfart som C-vitaminkilde. Hans Egede omtaler f.eks. at man medbragte nedsaltede læge-kokleare blade på langfart.
En indberetning til rentekammeret i Ribe fra 1743 fortæller at folk på egnen indsamlede Læge-Kokleare for at spise dem mod skørbug.
Læge-kokleares blade smager bedst uden for blomstringstiden. Der har bladene en pikant og bitter smag, som gør sig godt i salater og som grønt drys. Brug den med forsigtighed. Den smager af noget.
Nordisk pesto: Blend rosettens blade sammen med persille og hasselnødder. Læge-kokleares smag mildnes i olie.
Medicinsk er læge-kokleare brugt på mange måder: Mod tandpine, forårstræthed osv.
Når en plante kaldes ”officinalis” på latin er det en lægeplante.
Det latinske slægtsnavn “Cochleária” kommer af latin: “cochlear”=”ske” og hentyder til de nærmest flade skeformede grundblade hos Læge-Kokleare.