Rødært er et almindeligt svampedyr.

Kendetegn

Rødært lever inden i råddent træ. Den kravler ud på ydersiden af det rådne træ, når den skal danne frugtlegmer (rødærter).
Den er først lyserød og bliver siden grå og/eller brun, når den fyldes med sporer.

Findested på Fanø

Rødært finder man i og på rådent træ. Stubbe af både nåletræ og løvtræ er fine levesteder.
Mens den lever som en slags amøbe inde i træet, er den meget svær at få øje på, Men når den kravler ud på siden af en stub, kan man se de røde “ærter”

 

Hvornår på Fanø

Rødært kan ses hele året. Bedst når den står med sporer.

Naturhistorie

På trods af udseendet og navnet er rødært hverken en svamp eller en plante.  Før blev den kaldt en slimsvamp. Nu  placerer man den blandt svampedyrene. De er tæt beslægtet med amøber.
Svampedyrene er generelt svære at bestemme. De er små og skifter ofte udseende – nogen gange time for time.
Når de skal formere sig, kravler de ud på ydersiden af træstubben og danner sporehuse (rødærten). Sporene spredes med vinden. Ud af sporen kommer den en celle, som skal finde en anden celle for at blive til et

Rødært lever af planterester, bakterier og sporer.

Kulturhistorie

Sporemassen kan bruges til garnfarvning.
Nogle steder i verden spiser man de unge rødærter.
Lycogala betyder ulvemælk. Derfor det engelske navn. I nogle engelske kilder kaldes den Toothpaste Slime.

Siden er udarbejdet af: Søren Vinding november 2020. Foto Mette Berg Jensen.