Kendetegn

Hat: 6-12 cm bred, ægformet-hvælvet, snart affladet, hvidlig til beige, silketrævlet.
Lameller: Først hvide, snart blegt rosa til kødfarvede.
Sporestøv: Hvidt.
Stok: 5-11 cm, udvidet ved basis, hul, hvidlig til smudsigrosa efter berøring eller alder, smal, højtsiddende hudagtig ring.
Lugt og smag: Svag, behagelig.

Findested på Fanø

Plæner, strandoverdrev, vejkanter.

Hvornår på Fanø

Juni-oktober.

Kulturhistorie

Rosabladet silkehat ligner en ”mellemting” mellem en Parasolhat og Champignon. Den henhører da også under champignonfamilien.
Der hersker tilsyneladende tvivl blandt svampefolk om dens gift- eller spiselighed. Derfor vovede undertegnede en smagsprøve efter grundig udelukkelse fra de farlige giftsvampe. Den smagte udmærket og vovehalsen led ingen skade. FanøNatur vil dog IKKE anbefale svampesamlere at høste den, -hvis du overhovedet kan finde den i vores område.
Der er i Danmarks Svampeatlas – i skrivende stund – ikke registreret fund af Rosabladet silkehat i sydvestjylland. I det øvrige Danmark er den mere almindelig.

Kordinater

Siden er udarbejdet af: Torben Breckling.