Der findes 3, måske 4 arter Fløjlsfod her i landet. På Fanø har vi fundet 2 som er meget svære af kende forskel på uden mikroskopering.
Det er Pile-fløjlsfod og Gul Fløjlsfod. De markante forskelle mellem de to arter er understreget i teksten herunder. Under denne sides linkhenvisninger er der linket til den anden art.
Pile-fløjlsfod. Foto Torben Breckling Christensen.
Pile-fløjlsfod. Foto Torben Breckling Christensen.
Fløjlsfod er en god vintersvamt til at spise. Foto Torben Breckling.
Pile-fløjlsfod. Foto Søren Vinding.
Pile-fløjlsfod. Foto Torben Breckling.
Pile-fløjlsfod. Foto Torben Breckling.
Kendetegn
Hat: 2-7 cm bred, livlig gul eller brungul, tør eller lidt fedtet, halvkugleformet til hvælvet.
Lameller: Gullighvide, ofte fjerne.
Sporestøv: Hvidlig, creme.
Stok: 3-10 cm, sej, øverst gul, nedefter fløjlsagtigt filtet, mørk næsten sort.
Lugt og smag: Mild.
Findested på Fanø
På døde dele af Pil og Poppel, ofte i knipper.
Hvornår på Fanø
September – april.
Kulturhistorie
Det er ikke mange år siden, hvor der kun fandtes – eller man kendte til – én Fløjlsfod. Siden er der så ført et par stykker til.
Det er den mest udbredte vintersvamp vi har. Den overlever frostgrader, danner nye frugtlegemer og smider sporer lige så snart det begynder at tø.
Bortset fra den seje stok er Fløjlsfod mild og lækker, -især stegt i smør.
I østen dyrkes de på en slags savsmuld i mørke rum. De høstes og sælges i bundter (næsten som asparges) under navne som Enoki-Take eller Golden Mushrooms.
Links
Siden er udarbejdet af: Torben Breckling.