Hat: Hat: 3-14 cm bred, gulbrun til olivenbrun/oliven grønbrun, udbredt/nedtrykt i midten, klæbrig til slimet og ofte dækket med nåle. Randen gullig til mørk, ofte indrullet og ”skægget”.
Lameller: Tætte og tilvoksede, tilvoksede, smudsiggule , creme til grå- eller brunplettede. Mælken hvid.
Sporer: Hvide.
Stok: 2-8 cm, lidt tilspidset, lys olivenbrun, evt. klæbrig og øverst ofte en mørk stribemarkering.
Lugt: Ret svag.
Smag (som rå): Mælken brændende skarp..

Under fyr, gran og birk.

Juli-november.

Englænderne kalder Manddraberen ” Ugly Milkcap mushroom” og køn er banditten da heller ikke.

Som med Skørhattene, kan også de spiselige mælkehatte kendes på deres milde smag og de uspiselige på deres skarpe smag. Manddraber-mælkehat er skarp og brændende stærk!

På trods af dens ildevarslende navn, er den ikke dødelig giftig. Den er tidligere blevet høstet og spist efter forudgående udvanding, kogning og/eller saltning. I dag ved vi, at den indeholder kræftfremkaldende stoffer.

På Fanø ved vi, hvorfor den hedder mælkehat. Det gør den fordi der ikke er køer i skovene og da trolde gerne vil drikke mælk og rigtigt gerne stærkt mælk – ja, så kom mælkehattene og Manddraber-Mælkehat til.