Når vi er kommet godt igennem svampesæsonen, rig på gode oplevelser og med fyldte kurve, maver og frysere, vil FANØNATUR benytte vinteren til at give svampesiden i Naturleksikon en tiltrængt opgradering (rettelser af grammatiske og faktuelle Fejl & Mangler samt udskiftning af fotos, svampebeskrivelser/navne, plancher m.v.)
Det er selvsagt vigtigt, at vi holder os ajour med svampeudviklingen i naturen og melder nye eller ændrede forhold ud til vore læsere. Inden for de senere år er der kommet en del nye danske svampenavne. Senest til slægten, Rørhat. Billedet herunder viser Brun Birke-rørhat som eksempelvis nu har skiftet navn til Brun Skælrørhat. Grovporet Rørhat til Grovporet Slimrørhat. Blånendee Rørhat til Blånende Kammerrørhat m.fl.
Det vil være en stor hjælp hvis I, brugerne, vil bidrage med opdagelser af fejl &mangler, forståelsesspørgsmål m.v. i.f.b. med Naturleksikons svampesider. De kan indberettes på kontant@fanonatur.dk